Nyt professionelt udstyr til 173.000 kr. på vej til Pavillonen i Grenaa

Vi er utrolig glade og stolte over at man fra Tuborg Fondets side har valgt at prioritere en opgradering af forudsætningen for at kunne præsentere sprøde koncerter i et vandkantsområde som vores. Musik og koncerter har stor betydning i vores område både for identitet og bosætning og denne bevilling er en kæmpe anerkendelse og et super løft til vores område. Det er et anselige beløb som vi er meget stolte af udtaler Jesper Jul, Pavillonen

 

Pressemeddelelse fra Tuborgfondet med begrundelse herunder:

 


Pavillonen modtager 173.000 kr. til at forbedre lyden Grenaas lokale spillested Pavillonen modtager 173.000 kr. fra Tuborgfondet Musikhjælp.

Pengene skal bruges til at optimere lydoplevelsen til glæde for folk både foran, bagved og på scenen. Musik har altid været en del af Tuborgfondets DNA, og hvert år uddeler fondet millioner af kroner til musik, og det er der en særlig grund til, fortæller fondets direktør Anne-Marie Skov: ”Musik samler mennesker, skaber glæde og samhørighed, og det er netop fællesskabet omkring musikken, som er vigtigt for Tuborgfondet. De lokale spillesteder samler lokalbefolkningen og er med til at skabe et aktivt lokalmiljø.”

Fagjury indstiller til bevilling Det er en jury med en faglig baggrund indenfor lyd og akustik, som har kvalificeret de mange ansøgninger, og indsnævret feltet, men det er Tuborgfondets bestyrelse, der har truffet den endelige beslutning om, hvilke spillesteder, der modtager en bevilling. Der er blandt andet lagt vægt på at støtte nogle af de spillesteder, der booker bredt og tør at tage unge musikere ind fra vækstlaget. Det er også væsentligt at en bevilling rykker markant ved lydkvaliteten, at så mange som muligt får del i de 2,5 mio. kr. og at midlerne fordeles over hele Danmark.

Når Pavillonen er et af de udvalgte steder, er det fordi, det huser et ungt teknikerhold med et højt lydambitionsniveau. Her er tale om et lokalt spillested, der samtidig har været med til at skubbe store, nationale succeser som TV2 og DAD i gang i sin tid. Nu drømmer de om at kunne præsentere og støtte det unge, lokale vækstlag og modtager derfor en bevilling til at udskifte deres 20 år gamle lydanlæg.

Også Pavillonen er begejstret: ”Den Gamle sal i Pavillonen har en fantastisk historie og en ambition om fortsat at være en vigtig scene, både lokalt, regionalt og nationalt, og medvirke til at bringe nye talenter frem i dagens lys. Med bevillingen fra Tuborgfondet understøttes det netop dette, og det bringer os tættere på målet, hvor vi kan opgradere og modernisere lyden, men samtidig bevare sjælen og nerven i den gamle sal med en fantastisk kulturel historie”, fortæller Jesper Jul fra Pavillonen


Fakta om Tuborgfondet Musikhjælp – Den Gode Lyd

• Puljen er en del Tuborgfondets nye initiativ Tuborgfondet Musikhjælp. Et bredt program der skal være med til at gøre den danske musikscene endnu mere velspillende og meget mere mangfoldig.
• Der uddeles i alt 2,5 mio. kr. til 20 spillesteder fordelt over hele Danmark. I alt 62 spillesteder søgte puljen, og til sammen søgte de om støtte for knap 13 mio. kr.
• Tuborgfondet er en del af Carlsbergfondet, og får midlerne til uddeling fra overskuddet af salget af Tuborg- og Carlsberg produkter i Danmark og resten af verden. Mere info Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Anni Lyngskær, 20738076, al@tuborgfondet.dk Pavillonen: Spillestedsleder Jesper Jul, 8632 1633

Nyhedsbrev

Modtag kulturtilbud, nyheder, rabattilbud o.m.a. – direkte til din mail-boks.