Carl Emil flyver højere end nogensinde

Det var med lyriske tekster og svævende melodier, da singer-songwriter Carl Emil Petersen torsdag d. 1. marts indtog Pavillon-scenen i Grenaa. Tidligere på dagen var der blevet afholdt Q&A, hvor unge fra Kulturskolen og UngNorddjurs havde muligheden, for at stille ham lige netop de spørgsmål, de havde på hjertet. Der blev spurgt om alt mellem himmel og jord, lige fra hvilket gear han havde med på scenen, til hvem hans yndlings Brøndby-spiller var. Der blev også snakket om løsrivelsen fra Ulige Numre og om de op- og nedture, man har sammen som band.

Den tidligere frontmand i Ulige Numre brød nemlig med bandet i fjor, og udgav tilbage i oktober albummet ”Natradio” i eget navn. Lyden minder meget om den dansksproget poprock, der kendetegner Ulige Numre, men udtrykker med den drømmende melankoli en endnu tydeligere personlig kerne, der krystalklart sætter prikken over i’et.

Første nummer på sætlisten var ellers en akustisk version af ”Navn i sne”, som er fra Ulige Numres selvbetitlede album fra 2011. En popballede om ungdommelig kærlighed og tiden, der trækker hjerter i stykker. Fra første færd havde Carl Emil publikum i sin hule hånd. Hans skrøbelige, passionerede vokal flettede sig fint sammen med hans Martin-guitars varme, rungende klang, og på trods af, at han stod som ene mand på scenen, fyldte han den alligevel godt ud med hans charmerende ægthed og skæve rockpoesi.

Under flere numre fandt han mundharpen frem, hvor man tydeligt kunne genkende hans forkærlighed for Bob Dylan, som han tidligere afslørede, at han havde under Q&A’en. Hans cover af Bruce Springsteens ”State Trooper” satte energiniveauet markant ned, samtidig med at spændingen blev større. Det fungerede supergodt dynamisk og skabte også en rigtig god variation blandt de numre, han havde med. Der var undervejs i koncerten en meget afbalanceret atmosfære, Carl Emil virkede meget jordnær, og der var en rigtig god kontakt mellem kunster og publikum.

Carl Emil havde selvfølgelig gemt det bedste til sidst og sluttede aftenen af med det sprøde, sommerlige hit, ”Frit land”. Det ser ud som om, han har fundet ny inspiration i bruddet med barndomsbandet. Der er ingen tvivl om, at den akustiske, bløde folk-popgenre klæder de poetiske, tungsindige tekster, der karakteriserer hans sangskrivningstalent. Tydeligvis er Carl Emil ikke bare fløjet fra reden - han er lettet, og han svæver.

Skrevet af koncertanmelder:

Cathrine De Nijs

Fotograf: Cathrine De Nijs