Pink Floyd foredrag - kampen om arvesølvet - Flyttet - ny dato

11. nov
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

11. november
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

Grundet myndighedernes udmelding den 11. marts omkring Covid19 er alle aktiviteter i Pavillonen suspenderet frem til den 30 marts.

Derfor er vi desværre nød til at flytte datoen med Pink Floyd foredraget og været så heldige at vi allerede nu har fundet en ny dato som er den 11. nov. ? hvor billetten overflyttes direkte til.

Pink Floyd foredrag – ”De sene år”
Kampen om arvesølvet: Pink Floyd og Roger Waters’ kolde krig i 80’erne.

Historien om supergruppen Pink Floyd op gennem 80’erne er en koldkrigs-beretning, som har alle ting til fælles med den kolde krig, der blev ført mellem Øst- og Vestblokken frem til Berlinmurens fald i november 1989. Og Pink Floyds kolde krig kulminerede samme år.

Historien rummer kampen om retten til at definere et af verdens største rockbands væsen, indhold og formål. Der er frygt, frustration, indestængt vrede og isolation i generøse mængder. Sabotage, strategier, og allierede. Ødelagte alliancer, løgne, paranoia og hundredevis af millioner dollars involveret. Med guitaristen og sangeren David Gilmour som en slags musikalsk pendant til den pragmatiske, materielle Vestblok og med det kreative geni Roger Waters som en forstenet Stalin, der var ved at blive knust af sin egen idealisme og tillukkethed.

Dette er historien om verdens største undergrundsband på kollisionskurs med sig selv og hinanden:

Gilmour eller Waters? Skønsang eller samfundskritik? Nostalgi eller nytænkning? Pink Floyd og deres eks-leder, Roger Waters, røg ud i en grim og usædvanligt offentlig krig om retten til navnet og identiteten Pink Floyd i 1980’erne. Waters mente, HAN var synonym med Pink Floyd. Hans eks-kolleger, især sangeren og guitaristen David Gilmour, så anderledes på sagen og blev en langt større succes UDEN deres ledestjerne og primære sangskriver.

Uvenskabet mellem eks-kollegerne i Pink Floyd stak så dybt og trak ud i så mange år, at det ofte kom til at overskygge interessen for den musik, som både Roger Waters og det Gilmour-ledede Pink Floyd udsendte. Krigen solgte masser af musikblade og delte tilmed Pink Floyds fans i to grupper. Hele forløbet havde alt til fælles med en brutal skilsmisse, hvor ejendomsret, loyalitet, svigtede løfter og svigtende hukommelse blev blandet sammen på en så uskøn måde, at det var svært at tro, at det var de samme kunstnere, der havde givet verden album som ”The Dark Side Of The Moon” og ”Wish You Were Here”.

Den irske sanger og aktivist, Bob Geldof, havde været en betroet ven af Pink Floyd-medlemmerne, siden han spillede hovedrollen i filmatiseringen af Pink Floyd-mesterværket, ”The Wall” i 1982. Da Geldof i 2005 organiserede den internationale musikfestival, Live8, med det formål at få Vestens statsledere til at eftergive 3. Verdens lande deres gæld, var det en kvartet af engelske gentlemen i efterlønner-alderen, der rendte med opmærksomheden: Det var Pink Floyd, der for en aften lod sig forene med Roger Waters, mens hundreder af millioner så på. Roger Waters og David Gilmour mødte op sammen med trommeslager Nick Mason og pianist Richard Wright, og i 20 minutter lagde de ufreden på hylden og gav det måbende publikum fire af deres klassikere: ”Breathe”, ”Money”, ”Wish You Were Here” og ”Comfortably Numb”.

Men alle forhåbninger om en varig gendannelse blev hurtigt dæmpet. Musikerne takkede nej til et milliardtilbud fremsat i bytte for en USA-turné. Båndet i det legendariske rockband VAR brudt og kunne ikke reddes.

Thomas Ulrik Larsens foredrag endevender byggestenene i Pink Floyds fæstning og fortæller, hvorfor det er så svært at få svar på spørgsmålet, ”oh by the way, which one’s Pink?”
Foredraget dækker primært perioden 1983-1990 og udgivelserne ”The Final Cut”, ”A Momentary Lapse Of Reason” samt bandmedlemmernes solo-plader fra perioden. Et nødvendigt nørd-foredrag om et band, der har solgt en kvart milliard album siden debuten for 50 år siden.

Store Momme

Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 65,- kr. / i døren 75,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 65 kr

Sted Store Momme, Pavillonen

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen