Vi spiser sammen

22. jun
kl. 18:30

22. juni
kl. 18:30

Arrangementet er afholdt

Vi slår et slag for fællesskab og samvær, når vi afholder “VI SPISER SAMMEN” med en dagens ret til fornuftige penge – og efterfølgende er der lidt skøn musik man kan nyde. Det hele er helt uformelt hvor vi kan være sammen om et måltid og møde nye mennesker.

Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

I Pavillonen mikser vi det med kultur således at måltidet er efterfuldt af en kulturel oplevelse som man kan fortsætte aftenen med.


Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

Efter måltidet er der gratis koncert med …

GORM SYNGER LARSEN
Få en oplevelse ud over det sædvanlige, når den fremragende sanger og sangskriver, Gorm Bull, tager luppen frem og snuser til de fantastiske musikalske fodspor, som vores allesammens Kim Larsen efterlod sig. Måske kommer historien om dengang Gorm sad i søsterens værelse og hørte Kim synge Byens Hotel i lejligheden nedenunder? Måske andre personlige anekdoter fra et helt liv med Kim Larsens sange. Med over 400 “Gorm synger Larsen”-koncerter i bagagen, er der samlet en del oplevelser op på vejen.

Som de fleste af os, har Gorm fået sangene ind med modermælken. Intet slår den varme stemning, der breder sig, når Larsens ord og melodier svæver ud af munden og lander i hjertet! Det hele handler nemlig om kærligheden til sangene, og publikum får rig mulighed for at finde minder frem fra f.eks. gode gamle Værsgo og Midt Om Natten. Hop med på rejsen sammen med Gorm Bull, når vi går på opdagelse i Larsens lune fodspor.

Gorm Bull: er en meget erfaren Kim Larsen fortolker med over 400 Larsen-gigs i bagagen!!! Produktiv sanger- og sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall Christensen (Shu-bi-dua) og Nils Torp (Souvenirs/Kliché). Manden bag slagsangen “Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i 1993 og 1996. Udgivet bogen “Med Djævelen på Slæb” og indtalt flere dokumentarer/lydbøger, bl.a “Bertelsen på Caminoen” på DR2. Den ene halvdel af Bull & Hjorth og tekstforfatter for Lars DK.



Unummererede pladser

Pris 75,- kr. pr. person

Se mere

Pris 75 kr

Sted Store Momme, Pavillonen

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen