Verden ifølge Pelle - Ekstra Show

09. mar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

09. marts
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Efter 35 shows med fyldte sale:
“Verden ifølge Pelle” laver ekstra show i Pavillonen

Trine Gadebergs populære satirefigur, “Pelle”, har over ni millioner visninger på Facebook og YouTube og har medvirket i en række optrædener hos de danske revyer. I oktober 2022 var der premiere på figurens allerførste one-child comedyshow med titlen Verden ifølge Pelle, der også inviterer andre af Trine Gadebergs velkendte karakterer med på scenen. Med mere end 20.000 solgte billetter og 35 shows med fyldte sale i løbet af de seneste måneder forlænges den succesfulde turné nu med 15 ekstra shows i foråret 2023.

Publikum er vilde med Trine Gadeberg og den ”fem og en halv-år gamle” Pelle, når harsk samfundskritik og satire strømmer igennem videoerne på YouTube - og hele efteråret har den ukronede revydronning for første gang haft “Pelle” med under armen på landevejen og rejst Danmark rundt med sit one-child comedyshow, Verden ifølge Pelle.

Med fire- og femstjernede anmeldelser, fyldte sale i 35 byer og mere end 20.000 solgte billetter kan det hermed bekræftes, at “Pelle” også fungerer på de store scener landet over.

Trine Gadeberg fortæller:
“Det har været helt fantastisk at opleve, hvor varmt publikum har taget imod Verden ifølge Pelle, som er mit første one-child comedyshow, hvor “Pelle” har hovedrollen. Han har naturligvis taget sine gode venner med på scenen, og gæsterne i salen har dermed fået både garvede revy-kendinge og nye personligheder at se. Jeg er meget beæret og stolt af, at vi får mulighed for at tilføje hele 15 shows til en i forvejen lang turné, og jeg glæder mig virkelig meget til foråret nu!”

Alle mulige venner
“Pelle” fik sit helt store gennembrud på de sociale medier med sin nytårstale i 2020, der fik over tre million visninger og 70.000 delinger på Facebook, og når han træder på scenen de næste måneder, kan publikum glæde sig til, at han med sit barnesprog gengiver samtaler, han overhører sine forældre have, om alt fra krig, klima og pandekager.

Han er dog ikke alene, og gæster kan derfor også se frem til at møde hans gode venner, der vil være med på scenen.

Alle rollerne spilles af Trine Gadeberg, og vennerne, der kommer forbi, er blandt andet den 81-årige enke Emma Poulsen, der har en glubende appetit på hankøn i alle afskygninger, samt Pelles manager Svolle, som, trods stor erfaring inden for showbizz, har sit hyr med at holde styr på den fem og en halv-årige. Selvfølgelig får Pelle også besøg af dansktop-sangerinden Ingerlise, der har en sang til stort set alle lejligheder, men det er ikke altid, at det er en fordel.

Verden ifølge Pelle
Pelle kom oprindeligt til verden i 1989 under navnet Svend-Bent, da Trine Gadeberg arbejdede som pædagogmedhjælper og fik opsnappet guldkorn af børnene i institutionen. Efter kort tid blev Svend-Bent til en reel revyfigur, som optrådte i lokalområdet. Pelle, som vi kender i dag, blev dog til under Kerteminderevyen i 2017 og året efter sluttede Kasper Le Fevre sig til som tekstforfatter på figuren.

Pelle har sidenhen fået et mere politisk satirisk udtryk – og med et glimt i øjet sætter Gadeberg og Le Fevre fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til og med hinanden om samfundsaktuelle emner. I 2018 fik Trine Gadeberg ”Årets Revykunstner”, også kendt under navnet ”Årets Dirch” for rollen som Pelle.

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 295,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 295 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen