Ulla Henningsen - Ole Kock Hansen - Uffe Markussen

02. nov
kl. 15:00

02. november
kl. 15:00

Djurslands Internationale Jazzfestival 2025 og Pavillonen præsenterer:

Ulla Henningsen - Ole Kock Hansen - Uffe Markussen

Djursland Internationale Jazzfestival er pavestolte og glade for at det er lykkes os at få Ulla Henningsen til endelig at sige ja til at komme forbi Djursland med en lille jazztrio! Hun har længe ikke haft tid til at dyrke sangudtrykket pga diverse skuespilleropgaver, bl.a. den højaktuelle “Generationer”-serie.

Hun er født i Kalundborg, 1951, og en af dansk teater og films mest respekterede skuespillerinder med stærke roller i tv-serierne Matador (1978-1981) Kald mig Liva (1992) og med et utal af teaterroller. Og musikken har været en vigtig del af Ulla Henningsens liv og karriere, ikke mindst tydeliggjort ved, at hun kan kalde sig selv inspirationen til Anne Linnets evigtgrønne hit “Du er så Smuk og Dejlig”. Som ung medvirkede hun i flere musicals, og hun gjorde sig bemærket som ”Jenny” i Brecht/Weill-operaen Mahagonny på Århus Teater i 1970erne. Siden tv-rollen som Liva Weel, der også blev til cd-indspilningen Kald mig Liva (1992), har Henningsen indspillet flere jazzplader bl.a. The Man I Love (1996), Overgivelse (1999) og Skønne spildte dage (2007). Ulla Henningsen er anset for at være en eminent sangfortolker, men døm selv ved denne intime og eksklusive koncert.

Pavillonsalen
Unummererede pladser
Billetpris 250,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 250 kr

Sted Pavillonsalen

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.