Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
26. nov
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
26. november
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
The Consolation
"Velkomponeret, veludført dansk musik" (Alex Nyborg Madsen, DR)
"Danmarks absolut bedste repræsentanter for country rock" (Ole Jacobsen, DR)
"Dejligt Astoria album" (Jørgen de Mylius, DR)
"Troværdigt, og rent ud sagt i en klasse, der kun kan betegnes som international" (Side33)
"Dødhamrende autentisk" (HQ Music)
"Solid og velskrevet country pop & rock" (GFR)
Citaterne her er blot et lille udpluk af de mange roser, som danske The Consolation har modtaget de seneste år. Ikke mindst i kølvandet på deres to seneste album, 'Heartland' fra 2018 og 'Astoria' fra 2020, som begge var Ugens Album på P5, og som har fået overvældende ros fra både danske og internationale anmeldere.
The Consolations musik er blevet kaldt alt lige fra "americana" til "country rock" til "alternativ country" og "hjertelandsrock". Bandets inspiration udspringer da også fra de amerikanske traditioner, og musikken rummer elementer af både country, roots, folk, rock og blues. I tourbussen lytter medlemmerne til både nyt og gammelt, og lader sig påvirke af både country-koryfæer som Johnny Cash, Waylon Jennings og Willie Nelson, country rock helte som The Band, Eagles, Tom Petty og Bruce Springsteen, og kontemporære navne som Jason Isbell, Sturgill Simpson og Chris Stapleton.
Men når det er sagt, så er The Consolation et band med sin helt egen sound, hvor "den gode melodi" og det originale arrangement til enhver tid vejes højere end at skulle leve op til genrekonventionerne. Og netop gode melodier, dem er bandet i høj grad leveringsdygtig i. Mange af hvilke finder vej til æteren, hos blandt andre radioværter som Alex Nyborg Madsen, Ole Jacobsen, Jørgen de Mylius m.fl., der alle har fået øjnene op for The Consolations kvaliteter som sangsmede.
Bandet, der har medlemmer fra hele landet, men til daglig har base i København, består af Leif Bruun (pedal steel guitar), Sven Busck Andersen (trommer), Jacob Svensson-Hahn (bas), Vincent Daly (guitar) og så selvfølgelig sangskriver og komponist Nis Gaarde (vokal, guitar), hvis varme baryton sangstemme er med til at give The Consolation et udtryk, der er helt unikt for den danske scene. På scenen finder vi også korsangerinde Emma Sommer, hvis smukke harmonier også høres på de seneste udgivelser.
Live leverer The Consolation et velspillet og medrivende show, med masser af nærvær, humor og overskud, og hvor der både er sange til hjertet, til hjernen og til vippende fødder.
Pavillonsalen
Cafe opstilling
Unummererede pladser
Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 125,- kr. / i døren 150,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 75,- kr. Gyldigt ID medbringes.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 125 kr
Sted Pavillonsalen
Pladser Unummererede pladser
Arrangør Pavillonen