SUSPEKT

28. okt
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

28. oktober
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Emil Lange spiller support for Suspekt på deres DK TOUR!

Med sine 10 år på bagen er Emil Lange cementeret som en del af den danske dj-elite. Så selvfølgelig har bandet inviteret deres ven og yndlings DJ med på efterårsturnéen rundt om i Danmark. Han er verdensmester i at mærke stemningens bølger, så musikken pulserer i takt til festen. Han bevæger sig mest i de urbane genrer med en mixteknik, der ikke er til at tage fejl af. Med andre ord, så er opvarmningen til Suspekt hermed sikret!

Da Danmark blev Suspekt, skete der noget i det danske musikland. Trioen med de selvudnævnte proletarer fra Albertslund har i løbet af de seneste år manifesteret sig selv som ét af de absolut stærkeste acts, og nu lægger de vejen forbi Pavillonen. Når Suspekt går på scenen, er det altid med en agenda om at overraske, overgå og oversvømme publikum med deres intelligente lydbillede og liderlige tilstedeværelse.

Suspekt udgav februar 2020 albummet Sindssyge Ting. Deres syvende og bedste studiealbum til dato. Et album indeholdende de dominerende singler Vil Du Med….’ft. Tessa og Gonzo, hvoraf sidstnævnte vandt en pris for ’Årets Hit’ ved Zulu Awards 2020, samt at trioen endnu engang sikrede sig prisen for ’Årets Danske Gruppe’ da Danish Music Awards 2020 blev afholdt. Det er et album, som venter på et liv på scenen, og vi garanterer, at temperaturen stiger i Pavillonens centersal, når Suspekt leverer topenergi og vilde sceneshows, som sætter sig i mindekartoteket og udfolder en vanvidsfest af dimensioner! Deres lydbillede er intelligent og knivskarpt, lyrikken kontant og beskidt som ingen andres.

Emil Simonsen fra SUSPEKT fortæller: ”For 1 år siden udgav vi vores måske bedste og mest velproducerede album til dato. Vi har det som løver i et bur og har absolut ikke glemt jer. Vi har lyst til at smadre alt omkring os, for igen at komme ud og mærke friheden og hinanden. Vi annoncerer derfor nu vores kommende efterårs tour 2021 og tænker at der til den tid indsamlet så mange kræfter, at vi uundgåeligt vil bryde ud i fællesknald, skål og sindssyge ting.
Vi har savnet at komme tilbage til vores beats og hvor det hele startede. Vi har længe haft et ønske om at skabe noget, der står i kontrast til de store koncerter. Lysten til at skabe et mere intimt rum mellem os og jer, kombineret med den situation vi alle står i og ingen kunne have forudset har gjort, at 2021 bliver året hvor vi skal udleve og dele den oplevelse med jer. Helt råt og uden at være indsmurt i andet end dét, som oprindeligt var intentionen med musikken, da den blevet lavet. De tunge beats kun kombineret med os tre på scenen. Sammen med jer skal vi svøbes i det reneste Suspekt. Sammen skal vi opleve den jomfruelige glæde ved det første møde med musikken, som da den blev skabt. En lyst vi længe har haft, men først nu hopper vi ud i det. Det bliver Suspekt helt ind til benet. Det rene DNA på de lokale spillesteder.”

På scenen er der, hvad GAFFA tidligere har kaldt, respekt til Suspekt og respekt fra Suspekt. Romerlys, flammekastere, gasblus – og måske en sort Mercedes Benz med et v-cylinderlignende fadølsanlæg som motor. Det er blot et udsnit af den velovervejede lir, som komplimenterer deres hårdtslående energi. Trioen med de selvudnævnte proletarer fra Albertslund har med andre ord et fast greb om roden på det danske musiklandskab, som de glæder sig til at folde ud foran deres veloplagte publikum.

Ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 300,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 300 kr

Sted Centersalen

Pladser Ståpladser

Arrangør Pavillonen