Sorten Muld

26. mar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

26. marts
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

Arrangementet er afholdt

SORTEN MULD - LIVE 2022

Det danske folk-electronika-band Sorten Muld blev født i 1995. Døde i 2006. Genopstod i 2011. Og senest har de skabt albummet Mark IV – lånt tid, der udkom digitalt i maj 2021.
Mark IV fortsætter, hvor gruppen i sin tid slap med nordiske middelalderballader i et folkemusikalsk og elektronisk univers, men der er også nye toner, fortæller gruppen:
”Men på Mark IV har vi også flirtet med det, vi kalder det nye nordiske: Vi kender efterhånden en god flok herboende sangere og musikere med rødder i det mellemøstlige, som vi har lokket med i studiet. Deres klange smelter forbløffende godt ind i vores univers, synes vi. Og mon ikke vi kan lokke flere af dem med på scenen?”

Nu kan bandet opleves live i Pavillonen i en opsætning, der kombinerer bagkæden fra det klassiske Sorten Muld orkester med en flok gæstemusikere med rødder i såvel det nordiske og det mellemøstlige.
Koncerten byder primært på numre fra det spritnye album. Men også på nye versioner af klassikerne fra de gamle; ”Mark II” og ”III”
Deres seneste album samler trådene op fra det klassiske Sorten Muld, hvor nordiske middelalderballader finder nyt liv i bandets unikke organiske electronica. Men på Mark IV leges også med sange og musikere med rødder i det mellemøstlige, som hvirvles med ind i universet. Sorten Muld løfter arven og genfinder nerven med nye elektroniske sagaer på 2021-albummet ’Mark IV - lånt tid’.

Nordiske middelalderballader i elektroniske produktioner fuld af triphoppens tålmodighed og technoens kant. Siden slut 90’erne har mellemøstlige instrumenter og inspirationer fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab. En ny lyd af Norden og en ny lyd af Sorten Muld – præcis lige så rammende og bevægende dengang som nu.
Gruppen debuterede med minialbummet Sorten Muld i 1996 og fik deres store gennembrud med albummet Mark II fra 1997, et album, der blandt andet gav dem to Danish Music Awards og et stort hit med "Ravnen".

REAKTIONER PÅ ALBUMMET Mark IV- lånt tid:
"Alle mine forventninger bliver indfriet - og det både fordi orkesteret er tro overfor deres eget æstetiske udgangspunkt, (…) fordi sangene og musikken er så forførende fremmanet, fordi udtrykket er så dramatisk, så meningsmættet og så modent, og fordi produktionen er så mesterlig..."
***** Ivan Rod, GAFFA

"Sorten Muld har opdateret deres æstetik og vision (…) et greb, som får Sorten Muld til at fremstå på højde med tiden og åbne for nye strømninger"
Rasmus Steffensen, Information
”Mark IV – lånt tid” er for mig et af årets vigtigste album”
******Mads Kornum, Side 33

REAKTIONER PÅ Mark IV LIVE:
” Det sitrer. Ja, det er den type koncert. En af den slags musikalske oplevelser, der i årtier har haft prædikatet "uforglemmelig" mejslet i fingerspidserne (…)
Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.”
***** Adam Bouttai, GAFFA

“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld og deres comeback-album, ‘Mark IV – Lånt Tid’ (…)
Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem!”
Kurt Baagø, Side 33

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetpris 195,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 195 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen