Sommerjazz med Lilly i siloen

29. jul
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

29. juli
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

Et nyt samarbejde mellem Pavillonen og ”Liv på Sydhavnen” har gjort det muligt med en meget eksklusiv sommerjazzkoncert i siloen på Sydhavnen med ingen ringere end Lilly.
OBS et begrænset antal pladser.

LILLY (vokal) feat. MADS OLE ERHARDSEN (tenorsax) & THOMAS SEJTHEN (kontrabas)

Internationalt anmelderrost jazzsanger/sangskriver spiller intimkoncert med nogle af Danmarks bedste og mest sammenspillede jazzmusikere.

Denne sommeraften i juli byder på en eksklusiv intimkoncert, hvor man kan forvente musikalsk nærvær, fortolkning og improvisation i suveræn særklasse. Kom og vær blandt de allerførste til at opleve et spritnyt og spændende musikalsk samarbejde!
Autencitet, intensitet og stor musikalitet vil være den gennemgående røde tråd i et repertoire af jazzstandards fra The Great American Songbook, egne sange og særlige perler udvalgt og taget under kærlig behandling af de tre alsidige musikere.

Jazzsanger og sangskriver Lilly (DK) udgav i marts måned via Challenge Records Int. sit femte album, The Song Is You. Det er indspillet i New York med to store musikalske talenter og Rising Stars på den internationale jazzscene, guitaristen Gilad Hekselman (ISR) og cornetisten Kirk Knuffke (US).
Lillys nye samt hendes forrige album har fået en overvældende positiv respons fra USA, Tyskland, Norge og Danmark. Begge albums fik bl.a. 5 stjerner i musikmagasinet GAFFA og duo-albummet fra 2017, Tenderly feat. Gilad Hekselman, blev valgt som Top 5 Best Vocal Release 2017 af The New York City Jazz Record.

GAFFA skrev begejstret bl.a.: “Lilly har et utrolig godt og tilsyneladende naturligt greb om sangene/balladerne. Det er som om, de er en del af hendes eget musikalske DNA” (...) “...igen-igen med moden tyngde, sanselighed og karakter. Det er som om, Lilly sammen med Hekselman – og nu også Knuffke – har fundet ind til en autenticitet, intensitet og nerve, der både klæder hende og sangene og musikken” / Ivan Rod, GAFFA (5/6 stjerner)
Fra tyske Jazzthing lød det bl.a. sådan: “...her versions present themselves as artistic with a personal expression. Therefore, her interpretations offer an emotionally deep, truthful view, due to which these standards thus become her own songs”.

Til efteråret vil Lilly spille koncerter i Danmark og Tyskland med Gilad Hekselman og Kirk Knuffke, men hun kan altså allerede opleves d. 22. Juli i siloen på Sydhavnen i et andet og splinternyt format med to af de allerbedste danske jazzmusikere bosiddende i Århus.

Lilly
(aka Lilly-Ann Hertzman) har som jazzsanger og sangskriver spillet, indspillet og samarbejdet med nogle af de bedste, alsidige og kreative musikere i Skandinavien, Europa og USA. Bl.a. Lew Soloff (US), Aaron Parks (US), Gilad Hekselman (ISR), Kirk Knuffke (US), Gustaf Ljunggren (S), Anders AC Christensen (DK), Jonas Berg (S), Jeppe Kjellberg (DK), Thommy Andersson (S), Krister Jonsson (S), Jacob Fischer (DK) m.fl. Mere info på www.lillysongs.com

Mads Ole Rode Erhardsen
Bedst kendt som tenorsaxofonist. Udgav i 2002, som kapelmester, “Madsole Quartet: Naked ?”, med pianisten Heine Hansen, bassisten Morten Lundsby og trommeslager Stefan Pasborg. Spillede i 12 år med Ib Glindemanns Orkester og har vikarieret meget i Aarhus Jazz Orchestra. Medvirker på to DMA nominerede udgivelser: “Consul Pepsi and His Sweet Thunder Poetry Parade “, feat Jakob Buchanan, Peter Laugesen og John Tchicai (2007) og “Where Are the Trumpets” af Martin Lutz Group som han har spillet med i ca 15 år. Spiller lige nu med bl.a. Thomas Sejthen Trio, der udgav albummet af samme navn i 2019. Mere info på www.madsole.com

Thomas Sejthen
har i mange år været fast bassist i bla. Uffe Steen trio, Indra RiosMoore, Admiral Awesome, Simon Eskildsen trio mm. I 2019 udgav han med TST (Thomas Sejthen Trio) et anmelderrost debutalbum som kapelmester med egne kompositioner. Han har været nomineret til DMA Jazz adskillige gange med forskellige bands og albums og vandt en DMA i 2012 med INDRA (bedste vokal jazz album) som også blev grammynomineret i 2016. Han har spillet med andre danske og internationale jazzstjerner som fx Jacob Bro, Uffe Steen, Butch Lazy, John Scofield, Jeff Tain Watts, Fredrik Ljungkvist, Kresten Osgood m.fl. Mere info på www.thomassejthen.dk

Unr. siddepladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 100,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 100 kr

Sted Siloen på Sydhavnen

Pladser Unr. siddepladser

Arrangør Pavillonen