Søren Andersen - Clinic og minikoncert

11. mar
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

11. marts
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

Guitarclinic og branchetalk.
Bliv klogere på guitar, effekter, hvordan begår man sig musikbranchen, hvordan man kommer fra en mindre by til at optræde på de store scener, Q & A og meget mere.

En mand med mange talenter.
Superguitarist, sangskriver, producer og medindehaver af det legendariske MEDLEY STUDIE. Kendt som den ene halvdel af det danske guitarfænomen ELECTRIC GUITARS og mangeårig guitarist for Mike Tramp. Turnéer og livejobs med bl.a. Anne Linnet, Sanne, Jesper Binzer og Marco Mendoza. Ja selv D.A.D. har han været afsted med, da han i en periode varetog bassen for sygdomsramte Stig Pedersen.

De kendtes guitarist.
Gennem årene har Søren Andersen da også delt scene med nogle af verdens mest ansete guitarister og ikke mindre imponerende er hans årelange samarbejde med Deep Purple-sangeren Glenn Hughes, med hvem han har rejst verden tynd og spillet riffs, likcs og soloer til alle de gamle klassikere. Han er da også at finde på Glenn Hughes seneste soloplade ´Resonate´ som guitarist og co-producer. Det har selveste Joe Satriani himself bemærket. Sådan sagde han tidligere på året til musiksitet Aficinado:

"...Wow, listen to that!" This guitarist is somebody I don't know who's also the co-producer, Soren Andersen, and man, he's so good — every time I put the record on, I go, "Hey, I didn't hear that before." I love when an album does that to me. Glenn has always played with great guitarists, and he's got another one with Soren Andersen…”

Flotte ord fra en mand, der ved hvad han taler om.

Nyt soloalbum.

Og nu er Søren så klar med hans nye soloalbum, om hvilket han siger:

"...Det her er et livsprojekt. Jeg har altid haft den her type plade i mig. Det er min hyldest til en periode i 80´erne med Topgun og Miami Vice. Det er mere den slags temaer, end det er pral..."

Albummet der har fået titlen ´Guilty Pleasures´ udkommer 11. oktober, men allerede nu kan man høre og se numrene ’City Of Angels’ og ´Birdfeeder´.

Alt i alt er der her lagt op til en musikalsk oplevelse i særklasse.

Pavillonsalen
Ståpladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 70,- kr. / i døren 70,- kr.

**NY LOKATION OG MULIGHED FOR GRATIS AT DELTAGE I ARRANGEMENTET**
Pavilonen afholder dette arrangement hos områdets førende musikforretning, DanGuitar, i rammer, der passer perfekt til aftenens emne. Adressen er : DanGuitar.dk, Rugvænget 1, DK-8500 Grenaa




Se mere

Pris 70 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen