Søn - lyt nyt

05. dec
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

05. december
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Velkommen til LYT NYT i sin reneste form.

Man ved bare, at et nyt band har fat i den lange ende, når en anmelder giver deres plade 6 ud af 6 stjerner og kalder den årets måske bedste dansksproget popalbum. Søn er en skæv, guitar drevet popgruppe der synger om ungdommens udfarende liv. Pavillonens udsendte oplevede dem på årets spotfestival til et fantastisk koncert, de har sidenhen optrådt på Roskilde Festivalen og vi er nu er stolte af at kunne præsentere dem i ly nyt nyt sammenhæng i Pavillonen. Søn har vakt opsigt med deres afsøgende og catchy smadderpop. Søns debutalbum ‘Det Skandinaviske Design’, der udkom i foråret, er et personligt portræt og en poetisk wrestlingkamp med tidstypiske normer og idealer. Sangene behandler alvorlige og komplekse emner, men altid på en nærværende og relaterbar måde.


Søn er det nye kuld. Sine mødres sønner, der tager hjemmefra i en søgen efter det andet, i en trang til at komme væk, ud og videre. Til at finde sin egen vej, sit eget væsen og skabe sit eget. Og det har Søn gjort med deres debutalbum ‘Det Skandinaviske Design’. Et musikalsk sprudlende og tematisk fabulerende album, der er stilistisk udefinerbart, dybt personligt og fuld af nærvær og nødvendighed. Melodisk sensibilitet og den unge voksnes udsyn fortættes i finurlige sangstrukturer og et følsomt sammenspil med plads til instrumentale trips med tråde til jazz og anden improvisationsmusik. Søn har måske Morrissey hængende på væggen og Caspar Eric stående på boghylden, men Søn lyder først og fremmest af Søn.

Søn er fem tætte venner, der mødte hinanden under et højskoleophold. Her fandt de ikke bare et personligt fællesskab, men også et nært musikalsk bånd og et fælles sprog i den musik, de begyndte at spille sammen. I de sidste to år har de arbejdet sig ind på hinanden musikalsk og udgivet en EP, mens de i mellemtiden er rykket tilbage til byen. Sanger, guitarist og sangsmed Kristoffer Jessen skriver skriver mere eller mindre færdige sangskitser og tager dem fra soveværelset til bunkeren i Nordvest, hvor bandet øver. Herfra arbejder de sammen på musikalsk at digte videre på historierne, dykke ned i de følelser, som de fremkalder, og udtrykke det gennem musikken. Søn arbejder på at lave musik, der på en gang kan favne bikini-babes på instagram og det at miste en af sin nærmeste. Musik, der kan fange virkeligheden, som de oplever den i al sin rod. Som kan rumme det aggressive og det skrøbelige. Det humoristiske og det meget følelsesmæssige. Bandet dyrker det rå og håndspillede. De nærværende fortællinger og forløsende energier. Kontroltabet. Øjenkontakten. I denne ånd indspillede Søn debutalbummet i en mørk lagerhal i Randers med lyskæder på væggene; samtidigt, mens de kiggede hinanden i øjnene. Der er lidt 2018-crooner over Kristoffer, som synger, og bandet kan godt lide at spille jazzakkorder hidsigt. En slags smadderpop med improvisatoriske tendenser. Det er upoleret og catchy. Et tilbagevendende tema på Søns debutalbum ‘Det Skandinaviske Design’ er de idealer i det moderne, vestlige samfund, der clasher med ens egen krop, ikke altid blussende kærlighedsliv og usikkerhed og tvivl omkring, hvad man vil. Både idealet om den perfekte tosomme kærlighed, den smukke, veltrænede krop og den lige, målrettede vej igennem uddannelsessystemet bliver vendt på pladen. Dette billedliggøres i form af det minimalistiske, skandinaviske design, hvor kontrollerede, lyse linjer og glatte overflader rummer samme distance til det menneskelige som de samfundsidealer, der skildres. Som modpol til dette, dykker pladen også ned i skønheden ved det intime, det åbne og det spontane. Hullet i din kærestes strømpebukser. Spontant at tage til Malmø en hverdagsmorgen. At føle sig elsket, selvom man ikke kan leve op til de idealer, som samfundet sætter. Søn siger det, der skal siges og spiller det, der skal til for at sige det. Og det sker på deres egne kompromisløse facon i et både kærligt, trodsigt og undrende livtag med besynderlighederne omkring os. SØN ’Det Skandinaviske Design’


Pavillonsalen

Ståplads

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 130,- kr. / i døren 150,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 65,- kr. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 130 kr

Sted Pavillonsalen

Pladser Ståplads

Arrangør Pavillonen