Rikke Thomsen

18. sep
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

18. september
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Det er sange på sønderjysk - om hjemstavn, kærlighed, længsel og ophav på udgivelsen “Omve’n Hjemve”. Melodisk, sikker og charmerende tager hun os med på en rejse ud i musik og lyrik på bedste Niels Hausgaard’ske vis.

Sådan synger Rikke Thomsen på det der er hendes nye pladeudgivelse “Omve’n Hjemve”.
Det er seks sange på sønderjysk - om hjemstavn, kærlighed, længsel og ophav.

Rikke er vokset op i Blans, gik på Eckersberg Friskole, hvor musiklæreren Bettina var særligt opmærksom på hende og med tiden fik hende lært at spille guitar. Guitaren blev det vigtigste redskab i Rikkes liv - et liv, der siden barndommen i Sønderjylland, har spredt hende for alle danske vinde og ofte også ud i en følelse af ingenmandsland. Men rodløshed - den har hun aldrig mærket.

For i sproget har hun altid haft et hjem. I synnejysk er der rod. Derfra verden altid går.
Sønderjysk er den bedst bevarede egnsdialekt i Danmark. Vi er stolte over æ sproch og ønsker den bevaret for altid. Med “Omve’n Hjemve” er det Rikkes ønske, at bidrage til en sønderjysk sangskat, der kan blive et samtaleemne ved kaffebordet hos de ældre, noget at smile i bilen over på køreturen hos de unge - og en måde at præsentere synnejysk på for forældre til små børn.

Sangene er skrevet med den sønderjyske lune, som kun vi kender den.
Rikkes sangskrivning er på een og samme gang yderst moderne singer/songwriter-pop og traditionsrig visesang, der sammenlagt skaber en levende og nutidig lyd - med stærke rødder.

Siden udgivelsen af pladens single “Åltins Koldt i København” er det kun gået én vej: fremad!
Rikke Thomsen er pludselig et navn på alles læber - ikke blot i Sønderjylland. Sangen gik viralt på de sociale medier og har over 100.000 plays, foruden pladen der alene har opnået 50.000 plays på 3 uger. Efter radiotour, interviews og en live-udgave af sangen i Go’ Morgen Danmark, er Rikke klar
til at spille koncerter 2019 ud. Hold øje med tourplanen på hendes facebookside

“...lader Rikke Thomsen springe ud som sin generations Niels Hausgaard.”
“Håndspillet musik med egne tekster, iørefaldende og alligevel usædvanlige melodier og en observationsevne, der iblandes teksterne med følsomhed og tør humor: hvor Rikke Thomsen i weekenden spiller, har publikum med én gang set og forstået, hvorfor hun i dette øjeblik har gjort sig bemærket i det ganske land, som sangerinde fra Nordschleswig...” - Der Nordschleswiger

Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ..
for Æ mangle den do var, den do var og it dæ..

Pavillonsalen - Ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 145,- kr. / i døren 170,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 75,- kr. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 145 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen