03. mar
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
03. marts
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
Rasmus Hagen er gået "under radaren" i et stykke tid, men med over 60 millioner streams på Spotify alene i 2020, er han nær ved allemandseje for enhver, der sætter pris på ægte pop i bedste singer/songwriterstil. Med sin uimodståelige stemme og fabelagtige sangskrivning rammer han sine lyttere lige i hjertekulen, og med over 110 millioner streams sparker den talentfulde sangskriver nu dørene ind til de store internationale scener. Glæd dig til forårets koncert med en af morgendagens store stjerner i Pavillonen 3. marts. Der bliver rift om billetterne!
Rasmus Hagen kommer fra Stockholm i Sverige og her har han i lang tid været en af de meget spillede artister på snart sagt alle medier. 100 millioner gange er hans sange drønet ud af via diverse digitale platforme. Det viser med al ønskelig tydelighed, at hans musik og sange rammer noget helt rigtigt og meget bredt.
Hans helt uimodståelige stemme og utroligt fængende sange gør en koncert med ham til en helt fantastisk oplevelse. Han er en singer/songwriter som laver stort set alt selv i produktionen. Han er inspireret af internationale sangsnedkere som John Mayer, Jack Johnson, Jason Mraz og Lauv, når han hjemme fra studiet i Stockholm komponerer sine akustisk-funderet popsange, der emmer af soulede undertoner.
Rasmus Hagen debuterede for alvor i 2017 med LP´en ‘Fraction’ som han lavede sammen med australske ALIUS. Siden er han gået sammen med Ocean Music for single releases og senest har han udgivet debutalbummet ‘Love & Hurt’, som inkluderer successinglen ‘If you´re hurting’.
I år udgav han sit debutalbum Love & Hurt, hvor singlen "If You´re Hurting" med de fængslende melodier og den tilbagelænede lydproduktion er røget i heftig rotation på et hav af radiostationer. Rasmus Hagen har nu planer om et soloshow, hvor han medbringer et have af pedaler, backingtracks osv., i bedste Ed Sheran stil. Vi glæder os meget til at tage imod ham i Pavillonen, hvor hans nærvær og intense melodier igen vil gå direkte i hjertet på publikum.
Koncerten er en del af Klub LYT NYT. Klub LYT NYT præsenterer dig for en perlerække af kunstnere, der ikke er helt kendte endnu, men som har kvalitet, nerve og noget at byde på - og absolut er et nyt lyt værd. Meld dig ind i klubben og kom med på en kulturel rejse af høj kvalitet for kun kr. 350,- og få gratis adgang til 6 udvalgte koncerter + 1 bonuskoncert.
Som medlem af Klub LYT NYT får du herudover mulighed for at købe billetter til udvalgte arrangementer til særlig klub LYT NYT pris.
Pavillonsalen - Cafeopstilling
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 150 kr
Sted Pavillonsalen
Pladser Unummererede pladser
Arrangør Pavillonen