Pavillonen på græs 2024

23. aug
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

23. august
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

PAVILLONEN PÅ GRÆS PRÆSENTERER

PAVILLONEN PÅ GRÆS PRÆSENTERER

Dobbeltkoncert: KrebsFalch med band og Lis Sørensen med band

Med baggrund i den succes og de utroligt mange roser vi fik for de sidste års Pavillonen på græs, har vi skabt en tradition i Grenaa med masser af festivalstemning. Det er med stolthed vi nu kan præsentere selveste Poul Krebs & Michael Falch i samme band – Krebs Falch - med fuldt band og masser af hits gennem de sidste 3 årtier som hovednavn. Det bliver eksklusivt da det kun er denne sommer de tager ud med band, og da denne koncert ligger i slutningen af sommeren bliver det en af deres sidste koncerter i denne formation. udtaler Jesper Jul fra Pavillonen

Grenaa har fået sin egen festival – Pavillonen på Græs

Vi byder velkommen til en kæmpe musikfest, når Pavillonen går på græs 23. august 2024. Forestil dig en lun sommeraften, hvor en fed koncert kryber ind under huden og løfter humøret ind i nye dimensioner. Tænk på, hvordan du står sammen med dine venner, og har en kold øl i hånden, mens kinderne blusser og bassen fra scenen taktfast smelter sammen med din puls. Den sitrende, varme stemning med fællesskab og solid, nærværende rockmusik, der får hverdagens trivialitet til at fordampe.... så har du en idé om, hvad Pavillonen på græs kommer til at handle om.

Det bliver en intim lille festival da pladsen har begrænset antal pladser – så hyggen og musikken er helt i top og lidt eksklusiv.

Lis Sørensen

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret. Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket. Lis Sørensen har med sig på scenen sit fantastiske band: Jonas Krag, Mads Michelsen, Mikkel Riber, Steen Rasmussen

Krebs Falch

KREBSFALCH KALDER SOMMEREN TILBAGE

Poul Krebs og Michael Falch har udsigt til en totalt udsolgt akustisk duotur til foråret. Nu kommer de til Pavillonen på græs, hvor de bliver backet op af deres fælles band bestående af Troels Skjærbæk (bas), Mikkel Reumert Damgaard (keys), Vicky Singh (guit.) og Peter Dombernowsky (tr). På sommertogtet rundt i landet i 2024 vil KrebsFalch og deres fælles band fokusere på de største sange i nye friske forklædninger. KrebsFalch har i anledning af deres turné udsendt singlen “Kalder drømmene tilbage”, og nu kalder de altså også sommeren tilbage.

Support:

ISSE blev kåret som "Årets Danske Pop Talent" i januar 2018, og siden har ISSE haft en aktiv musikkarriere med koncerter på landets spillesteder og flere festivaler samt radioafspilninger på P4, P5 og flere lokalradioer. Hun har udgivet 2 EP'er, en håndfuld singler og i 2022 sit debutalbum ”Gør Dit Hjerte Stolt”, som blev taget godt imod af både anmelderne og lytterne.

"Et projekt, der kort kan beskrives som melodiøs, dansksproget poprock, der både minder om noget, man har hørt før, men også og i allerhøjeste grad har sin egen personlige karakter." - Capac.dk

”Ganske enkelt befriende med en artist, der bruger sig selv, sit liv, og sin verden omkring, til at udtrykke sig i nogle tekster, der er værd at tænke over.” – Side 33

I efteråret 2023 udgav hun singlen ”Tidligt Forår”, som røg direkte i A-rotation på DR P5.

Bands of Tomorrow har betegnet hende som ”et af Danmarks mest lovende musikalske talenter.”

Seneste udgivelse ”Vilde Drømme” kom på prominente playlister som ”De bedste nye pophits” hos Tidal og fik følgende ord med på vejen fra Muuv.dk: ”ISSE har en virkelig ikonisk stemme, som fungerer helt fænomenalt, når den sættes sammen med et energifyldt og catchy popnummer.”

Praktisk information:
Pavillonparken ved Pavillonen, unummererede pladser
Drikkevarer & mad købes på pladsen - det er ikke tilladt selv at medbringe mad & drikkevarer.
Dørene åbnes kl. 18:00.

Billetpris 450,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 450 kr

Sted Pavillonparken ved Pavillonen

Pladser Pavillonparken ved Pavillonen, unummererede pladser

Arrangør Pavillonen