Nothing ’bout me

14. apr
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

14. april
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

Om du er stor Sting-connaisseur eller til nøds kan nynne med på ’Roxanne’ og ’Englishman in New York’, så er Café Livas Sting-cabaret, ’Nothing ’Bout Me’ noget for dig.
Med udgangspunkt i komponisten, tekstforfatteren og musikeren Stings sangskat gennem de sidste 40 år, fortælles et utal af historier om kærlighed – kærlighed ikke bare til den eneste ene, men også til de små ting; til familien; til sig selv; til livet – ja, kort sagt til alt. Og kærlighed med den indbyggede skyggeside, som hadet pludselig kan manifestere sig som. Det er Café Livas kunstneriske leder Jacob Morild og makker Morten Wedendah, der har dykket dybt i den engelske musikers omfattende bagkatalog og skabt en livslang kærlighedshistorie, der ikke kun hylder mødet med den eneste ene – men også kærligheden til familien, til sig selv og til livet.
Lidenskaben kan være altoverskyggende og har uendelige afskygninger, men uanset hvor tætte man bliver og hvor længe og/eller intenst man er sammen – ved man aldrig helt præcist, hvad der foregår i éns bedre halvdels indre.
Dette gør sig gældende i alle kærlighedsforhold fra dér, hvor beslægtede sjæle smelter sammen, til dér, hvor modsætninger mødes – om det være sig fra den første stormende forelskelse til det par, der har haft en menneskealder sammen. Derfor er kærligheden, midt i al lyksaligheden, også en kamp med ufatteligt mange nederlag. Og til tider bliver kærligheden forplumret og bliver til et had, der kan overskygge det hele.
Stings omfattende sangproduktion tager hele kærlighedens spektrum under lup og tilsætter hvert aspekt rammende sange og melodier.

Bag cabaretten står makkerparret Jacob Morild og Morten Wedendahl, som også stod bag succeserne Love Me Do - en Beatles-cabaret & Måske Ku Vi - en Sebastian-cabaret.– og nu er det Stings evergreens, de tager under kærlig behandling.

Vi ses i Pavillonen

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 200,- kr. / i døren 230,-

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 200 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen