Niels Skousen med Band

07. okt
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

07. oktober
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

Arrangementet er afholdt

I samarbejde med Kysthotellet tilbyder vi fordelagtige priser på jeres overnatning. Enkeltværelse 595 kr. / Dobbeltværelse 795 kr.

Brug kampagnekoden: pavillonen

Niels Skousen går mod de 80 år og tager ud på hans sidste turne med Band. Han har været med hele vejen fra beatgenerationen, gennem hippietiden, spadseret gennem det politiske landskab til i dag, hvor han stadig fremstår som en skarp og kærlig iagttager af virkeligheden udenfor vores vinduer og på vores skærme i det lille hjem.

Niels Skousen fik en sensationel start på karrieren. Hans første udgivelse som sangskriver var det ikoniske album HERFRA HVOR VI STÅR, som han leverede alle sangene til. Med dette album indskrev Niels Skousen sig i den danske rockhistorie som en personlig og følsom sangskriver med en usædvanlig dybde i sin lyrik. Med Peter Ingemann på bas og som bandleder, manifesterer de sig på scenen som Skousen & Ingemann. Og Niels Skousen er her endnu. Han har været her hele tiden. Han er her i dag, med nye sange, nye musikalske indspark.

Niels Skousen er en sangskriver der tør gå ind i og røre ved mørke områder i livet. Der er en alvor i hans sange og alligevel en lethed, der er forløsende. Bag de mørke toner, ligger der en understrøm af skarp humor.

En stemme i tiden. En personlig stemme med en personlig henvendelse. Han nærmer sig de 80. Stadig aktiv, med en fremragende performance, og med et særdeles skarpt band bag sig (Kristoffer Munck Mortensen, guitar, Anders Mathiasen, guitar. Jens Hein, bas og Bjørn Heebøll, trommer).

Niels Skousen er stadig i et inspirerende ongoing samarbejde med produceren Nikolaj Nørlund. Spørger man, hvad Niels Skousen bringer med sig til sit publikum, svarer han selv, kort og godt:
”Mine sange handler om dig og mig. Det vi gør med og mod hinanden. De handler om tid og bevægelse, om grænser og håb, om erindring og tilstedeværelse. De er et nedslag i tiden og samtidig et blik på alle de år, som vi i fællesskab har været vidne til.”

Jeg er til i verden - Jeg kan ikke sige fra
Jeg går ind med hvad Jeg har

”Blæsten og Regnen” er titlen på Niels Skousens kommende album.
Niels Skousen spørger: Hvem er vi? Hvor hører vi til? Hvad binder tingene sammen?
Erindring og længsel. Barndommens land og utopien.
Ting som er tabt og fundet igen.
”Blæsten og Regnen” er sange fra hjertet.

Blæsten og regnen (2022)
Døgnet har 24 timer (2019)
Hvem er du som kommer imod mig (2016)
Smil eller dø (2014)
40 år i Dansk Rock (2012)
Lyt til din coach (2010)
Daddy Longleg (2006)
Dobbeltsyn (2002)
Landet rundt (1980)
Palads af glas (1976)
Jeg vender mig i sengen (1973)
Herfra hvor vi står (1971)

Centersalen Nummererede siddepladser

Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetpris 275,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 275 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede siddepladser

Arrangør Pavillonen