Michelle Birkballe med Band

18. mar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

18. marts
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Michelle Birkballe
- hjerteblod og rock’n’roll

En koncert med Michelle Birkballe betyder fabelagtig god stemning både på scenen, bag scenen og blandt publikum. Michelle har gode musikere med sig og sammen leverer de koncerter med kvalitet, nerve og ægte spilleglæde. En energi og livsglæde, som lynhurtigt kryber ind under huden på publikum. Humor, charme, friskhed, talent og energi er kun nogle af hendes kendetegn. Hun er den ægte vare, om det så er til blues, rock, country eller pop. Og så har hun tilmed en evne til at fortælle gode historier fra sit liv på godt og ondt. Fortællinger som gør, at publikum ikke blot er statister, men bliver en del af dette tætte fællesskab, som Michelle altid formår at skabe med sin musik.
I guitarkufferten har Michelle masser at tage af, når hun går på scenen. Mest sange fra sine albums, men også andre sange, som hun gør til sine helt egne. Og så kan hun fortælle om sit liv på en så ægte og afvæbnende måde, at ingen går fra en af hendes koncerter uden at have grinet sammen med hende. Storytelleren er skarp i replikken, når hun råt for usødet fortæller om livets op- og nedture. Alt kommer lige fra hjertet.

Historien om Michelle Birkballe (f. 1979) er noget så sjældent, som en ægte rock’n’roll historie på dansk grund.
Fortællingen om opvæksten i Thorsager midt på Djursland i en søskendeflok på seks, hvor hun allerede som barn danner sit eget band og senere tjener til livets ophold som fårehyrde, århusiansk værtshusmusiker og som rengøringskone i et studie, for at kunne indspille sine sange - er en fortælling man på én eller anden måde synes, man har hørt før. Men ikke her i Danmark.

For selvom Michelle Birkballe er født og opvokset med fødderne i dansk muld, så er hendes slægtskab til blues og rock fra Louisiana og andre af rockens arketypiske egne, så stærkt og så uforfalsket, at man let kan komme i tvivl, når man lytter til en sang som hendes ‘I still play my guitar’ fra 2018.
Det er hendes stemme, hendes historie og hendes musik! Hendes hjerteblod og personlighed er så meget til stede, at man kunne tro, at rock’n’roll kommer fra smalltown Thorsager. Og at fortællingen om Michelles opvækst kunne handle om nogle af rockhistoriens største navne. Hvis man har været så heldig, at man har hørt hende live, så er man ikke i tvivl - hun er rock’n’roll!

Pavillonsalen - Caféopstilling

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 180,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 180 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen