Mezzoforte

13. nov
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

13. november
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

Arrangementet er afholdt

Endnu et musikalsk scoop indtager scenen i Pavillonen til efteråret: Islandske Mezzoforte er et forrygende, sprudlende og legende jazz-funk fusionsband, der har skabt sin helt egen lyd og særpræg.

Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit ’Garden Party’ i 1983, og var det første band fra Island, der turnerede internationalt med stor succes! Mezzoforte viste verden hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skal lyde, og det har de gjort lige siden! Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer! Eythor, Fridrik, Johann og Gulli udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20’er da de formede bandet i 1977. De fire ekvilibrister har musikken som en del af deres DNA og er stadig at finde på jazz/funkens øverste hylde. Kemien mellem dem var der med det samme og drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år. I september 2017 spillede de derfor bl.a. to udsolgte jubilæumsshows i Reykjavik.

Det var Steinar Berg, der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med ’Garden Party’, der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron. Nummeret nåede en 17. plads på den britiske pop-hitliste, hvilket er enestående for et instrumentalnummer!

Nu planlagde bandet en international strategi i samarbejde med pladeselskabet, som bl.a. resulterede i heftig turnevirksomhed, der indeholdt alt fra skrigende fans i Japan til et hav af festivaljobs med så prominente navne som Spyro Gyra, Steps Ahead og Passport som support. De var at sammenligne med amerikanske Toto.
I en periode flyttede islændingene fra Island til England for at pleje deres karriere, og før Sugarcubes og Björk var de den største islandske musikalske eksportvare. Gruppen vendte få år efter tilbage til øen for at bygge deres eget studie sidst i 1980’erne. I alt har Mezzoforte produceret 15 plader, som er solgt verden over. Mezzoforte kan således snart fejre 40 år virke som fusionsband med hele verden som arbejdsplads.
Gennem årene har Mezzoforte samarbejdet med en imponerende liste af musikere. Og det giver ikke mening at tale om reunion, for Mezzoforte blev bygget til at holde fra starten af! Drengene fra Island leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer, og Mezzoforte er således den lækre lyd af sportslørdag bare live, tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde!
Funk-jazz festen er tilbage med dette internationale band på allerhøjeste niveau!

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetpris 365,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 365 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen