07. maj
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
07. maj
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
Mathilde Falch genåbner Pavillonen 7. maj
Vi skyder genåbningen i gang med en forrygende koncert med Mathilde Falch, der er en af landets mest aktive live-musikere. Hendes koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, spilleglæde, intenst nærvær, humor, høj energi, spontane historier, gode sange og dygtige musikere, der folder sig ud.
Mathilde Falch pladedebuterede som 19-årig i 2009 med singlen ‘Måske om 5 år’, men inden da havde man allerede kunnet opleve hende live både som soloartist og med eget band på de mindre klubscener i Danmark.
Senere på året stiftede Mathilde Falch sit eget pladeselskab, Just For The Record. Navnet blev valgt efter en afstemning på Facebook, hvor fans kom med forslag til navnet, og Just For The Record (foreslået af komikeren Lars Hjortshøj) vandt stort. Det er typisk for Mathilde Falch at involvere sine fans i de ting, hun foretager sig
Hun har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejen tynde, og allerede i 2010 havde hun sin første længerevarende turné. 2012 bød på flere og flere livejobs, og Mathilde Falch får med sit lange, seje træk etableret et renommé som en seriøs og lovende ung sangskriver med meget på hjerte og med mere rock i blodet end de fleste af hendes samtidige. Hun debuterede på Smukfest i Skanderborg i 2013, udgav albums i både 2024, 2015 og 2017. Hendes 5. album "Solen Brænder" kommer til maj.
Mathilde Falch har desuden et tæt samarbejde med Landsforeningen SIND, hvor hun i 2015 blev udnævnt som ambassadør. Det har stor betydning for Mathilde Falch at sætte fokus på psykisk sårbarhed og at være med til at nedbryde tabuerne deromkring, og man møder hende også som solist/foredragsholder ved arrangementer, der netop har fokus på denne side af livet.
Så sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en intens og solidt livsbekræftende livekoncert.
Der er et begrænset antal billetter til rådighed til koncerten.
Unr. siddepladser
Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 150,- kr. / i døren 170,- kr.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 150 kr
Sted Pavillonsalen
Pladser Unr. siddepladser
Arrangør Pavillonen