Mark le Fêvre ”HELDIG”

07. apr
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

07. april
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

Flyttet fra 27/10/2021 til ny dato den 7. april. 2022.

Mark le Fêvre HELDIG–nyt One-man show!
Mark le Fêvre debuterede i 2019 med One-man showet BØVL. Showet solgte 20.000 billetter, og fik en seks-stjernet anmeldelse med ordene ”Veloplagt, veldrejet og skarpt”. Han blev nomineret som ”Årets Komiker” til Zulu Comedy Galla i 2019–en fantastisk start på karrieren. ”Og mit kommende show bliver heller ikke så tosset endda” –siger Mark le Fêvre. Med showet HELDIG er Mark på en mission, han selv omtaler som: ”At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skidemeget at grine af”. HELDIG kredser bl.a. om at få en chance til, at omfavne de bump, livet giver en på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen. Idéen til det nye One-man show HELDIG tog faktisk sit udspring i BØVL, hvor han arbejdede med moralen: ”at det ikke kan betale sig at bekymre sig, da ens største frygt sjældent bliver til virkelighed”. Det skulle vise sig, at netop den morale efterfølgende havde et tragikomisk udfald i komikerens eget liv. En uge efter showet havde haft premiere på tv, fik Mark beskeden fra sin læge om, at de troede han havde kræft. ”Mennesket i mig var bange, men komikeren i mig var dybt imponeret over timingen! To ting er stensikkert: 1: Jeg glæder mig til at komme ud med mit nye show.2: Jeg tør fandeme ikke have en stor morale med” –siger en i øvrigt fit-for-fight Mark le Fêvre. Mark le Fêvres nye landsdækkende tour HELDIG har premiere den 30. september 2021 på Bremen Teater i København.
Mark le Fêvre er født og opvokset i Horsens og har en bachelor i engelsk og dramaturgi fra Aarhus Universitet. Han begyndte at lave comedy i 2010 i Aarhus, hvor han brugte en stor del af sin tid på stand-up scenerne. I 2012 vandt han ”Danish Open i Stand-Up”. I 2013 blev Mark vært på morgenprogrammet ”Vågn Op” på radiostationen The Voice. I 2014-2016 fik Marks sketches for alvor fart på de sociale medier. I 2016 blev han nomineret til 'Årets Talent' ved ZULU Comedy Galla og i 2017 vandt han prisen for 'Årets Webstar' ved ZULU Awards 2017. Siden 2018 har han været medvært sammen med Lasse Rimmer på TV2’s seerhit ”Stormester” i hele tre sæsoner, og en fjerde sæson er på vej

Varighed 1x75min. uden pause

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 250,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 250 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen