LIV I FORSAMLINGSHUSENE - Hypnoseforedrag med Kim Oechsle

24. sep
kl. 19:30

24. september
kl. 19:30

Hypnoseforedrag med Kim Oechsle

Kim Oechsle er hypnoterapeut, mindfulnessinstruktør, forfatter og foredragsholder – og mange kender ham desuden fra TV 2-programmet Forræder.

I sit foredrag "Hypnose – seriøst? Hypnose på hovedet" vender Kim Oechsle de gængse forestillinger om hypnose på hovedet og viser, hvordan hypnose i virkeligheden er et naturligt fænomen, som alle mennesker oplever.

Gennem spændende demonstrationer af hypnosens fænomener bliver publikum klogere på, hvordan tanker og forestillinger påvirker vores følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Foredraget giver indsigt i, hvordan gentagne negative tankemønstre kan føre til stress, angst, depression og fastlåste overbevisninger – og hvordan hypnose kan anvendes som et positivt redskab til at skabe forandring.
Undervejs får både frivillige deltagere og hele publikum mulighed for selv at opleve hypnose. Kim Oechsle viser samtidig, hvordan teknikker som selvhypnose, mindfulness, mentaltræning og visualisering kan bruges til at styrke trivsel, bryde uhensigtsmæssige vaner og skabe nye mentale muligheder.

Et seriøst, tankevækkende og underholdende foredrag, der kombinerer ny viden med fascinerende demonstrationer og giver et nyt perspektiv på hypnose.

Halling Forsamlingshus, Hyacintvej 6, 8543 Halling
Unummererede pladser
Billetpris 175,- kr.

Se mere

Pris inkl. billetgebyr 175 kr

Sted Halling Forsamlingshus

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.