Laust Sonne / AC / Jakob Dinesen

27. okt
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

27. oktober
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Denne nye Supertrio er samlet af nogle af Danmarks mest kreative og alsidige musikere.

Saxofonisten Jakob Dinesen og bassisten Anders ”AC” Christensen samarbejdede allerede i 90’erne i det legendariske fusionsorkester” Once Around The Park “og har siden haft internationale hyperaktive karrierer i toppen af jazz, pop, rock, afro and beyond. Nu har de fundet sammen med trommeslageren, sangeren og multiinstrumentalisten Laust Sonne, der er kendt for sine innovative popudgivelser og som trommeslager i Danmarks største Rock-band D.A.D.

Trioen spiller energiske originaler og musik fra traditionen med åbent sind og stor kærlighed. De tre musikere har kendt hinanden i mange år og i deres unge dage endte de tit med at jamme sammen sent om natten samt at spille koncerter sammen til fester. I 2020 begyndte de igen for alvor at spille sammen i øvelokalet. Her skabte de et fælles rum for deres tanker og
idéer. Et rum for at spille og for at lytte, og i april 2021 udgav trioen albummet “Blessings” på pladeselskabet April Records.

Jakob ”Dino” Dinesen har udsendt en lang række albums i eget navn og har modtaget utallige priser. Han har været medlem af både Hugo Rasmussen Allstarz og Beautiful Day og herhjemme har han spillet sammen med navne så forskellige som Thomas Blachman, Thomas Helmig og Lars H.U.G. Derudover har han spillet sammen med et væld af anerkendte udenlandske jazzmusikere, som for eksempel Paul Motian, Kurt Rosenwinkel, Eddie Gomez, Ben Street, Tony Allen, Nasheet Waits og Steve Swallow.

Anders "AC" Christensen har været medlem af Paul Motians ensemble og har spillet i den polske jazzlegende Tomasz Sta?kos band. Herhjemme har han spillet med Hess-brødrene i bandet Spacelab i over 25 år. I 2009 udgav han sit hidtil eneste soloalbum, ‘Dear Someone’, hvor både Aaron Parks og Paul Motian medvirkede. “AC” er en efterspurgt herre blandt danske jazzmusikere og han har tilmed spillet i flere rockbands, deriblandt Sort Sol og The Raveonettes.

Laust Sonne er en af de mest alsidige musikere i Danmark og han har været trommeslager i det populære rockband D-A-D i over 20 år. Han har også spillet trommer i avant-garde jazz-rock ensemblet Bugpowder og har gjort karriere med sit eget rockband Dear. Han har også udgivet to soloalbums og i 2007 modtog han den prestigefyldte musikpris Ken Gudman Prisen.

LINE-UP:
Jakob Dinesen - sax
Anders Christensen - bas
Laust Sonne - trommer

Pavillonsalen - Cafeopstilling

Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 150,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 150 kr

Sted Pavillonsalen

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen