Lasse Skriver

23. feb
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

23. februar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

I april annoncerede Lasse Skriver sin debutkoncert på Ideal Bar i VEGA, og billetterne blev revet væk. Koncerten er nu rykket i Store VEGA, flere byer er tilføjet, og Lasse Skriver kan fra december 2022 og i 2023 opleves i hele landet.

Siden Lasse Skriver tonede frem på skærmen i årets udgave af X-factor, er hans popularitet vokset med rekordfart, og til december tager det unge talent hul på sin første Danmarksturné, der i februar 2023 bringer ham forbi Pavillonen, så fans kan opleve det populære stjerneskud live.
Lasse Skriver skrev allerede kontrakt med Sony efter den første bootcamp i X-factor, og hans første single, et cover af George Ezras ”Budapest”, udkom i februar og fik med lynets hast over 1,5 millioner streams, en lun og vedvarende plads i Spotify top-20, og hans følgerskare på både Instagram og TikTok eksploderede. Lasse har siden fulgt op med singlen ”Like it”, som hurtigt røg i top-5 på Spotify, og han har netop udgivet sin nye single ”Looking For Love”.

Lasse Skriver optrådte også på årets Spot Festival. Lasse Skrivers vej til musikken har været intet mindre end unik - og samtidig inspirerende for mange mennesker, der befinder sig det samme sted i livet som Lasse selv – en overgangsfase, hvor man ikke blot finder sig selv, men også den vej man vil tage livet med på. At gå den ene dag fra at være en helt normal 18-årig mand, i gang med at tage sin tømreruddannelse, til at sidde i et professionelt indspilningsstudie i Stockholm og lave musik.

Ambitionen om at kunne leve af musikken er et klart mål for Lasse. At kunne følge sine drømme og leve af sin passion. Det er noget, mange unge kan relatere til og forhåbentligt lade sig inspirere af, når de hører hans musik. Lasse er i hvert fald klar til at tage det næste store skridt fremad i sin musikkarriere, der netop kun lige er begyndt. Lasse stjal alles hjerter på skærmen, og inden længe stjæler han dem live i hele landet, når han tager på sin første turné.

Pavillonsalen

Unummererede ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 195,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 195 kr

Sted Pavillonsalen

Pladser Unummererede ståpladser

Arrangør Pavillonen