03. feb
kl. 19:30
Dørene åbnes kl. 18:30.
03. februar
kl. 19:30
Dørene åbnes kl. 18:30.
EN TVÆRKUNSTNERISK REJSE GENNEM ÅRSTIDERNES DANMARK GRIBENDE, RØRENDE - OG MEGET UNDERHOLDENDE
Glæd dig til en aften, hvor billedkunst, musik, projektering og stemning mødes i skøn forening og skaber en kulturel og rørende stemning der ikke er set før - med et stort og unikt sammensat hold af fantastiske musikere.
LAND er en vidunderlig og usædvanlig koncertoplevelse. Her mixes videokunst og billedkunst med Kristian Lilholts forunderlige musik - fremført af Lilholts velspillende 8 m/k band. Alle sanser sættes i spil!
Da Kristian Lilholt stiftede bekendtskab med billedkunstner Carsten Franks landskabsmalerier og tilhørende digte, blev han øjeblikkelig tændt. Malerier og ord nærmest skreg på at blive til musik. Projektet LAND tog hurtigt form, og filmproducer Kim Søgaard blev inviteret til at give sange og malerier en levende visuel dimension. Aldrig før har man oplevet en lignende tværkunstnerisk rejse gennem alle årets 12 måneder og ‘byens rum’ i en symbiose af malerier, film og musik.
Man bliver helt nyforelsket i Danmark ved en LAND-koncert. Fornemmelsen for fædrelandet skærpes. Længsler og minder vækkes til live. Publikum kommer med på den smukkeste rejse i de skiftende danske årstider, når det veloplagte band spiller de 13 LAND sange i sync med LAND filmene på storskærm. Og vi guides trygt igennem hele showet med varme, charme og stort overblik af ‘rejseleder’ Lilholt.
Sangene ‘Det Gule Land’, ‘Det Lyse Sommerland’ og ‘Det Evige Blå’ er nærmest blevet folkeeje. Hele LAND projektet er foreviget i 2 identiske, 64 siders, rigt illustrerede hard back bøger, der udover alt nødvendig info indeholder 16 sange, 16 film, reproduktion af 15 malerier og 15 digte. Bøgerne kan købes ved koncerterne.
LAND er: Kristian Lilholt, Tine Lilholt, Ida Friis Virenfeldt, Kajsa Vala, Gabriella Fuglsig, Frede Panduro, Lasse Jørgensen og Jakob Storm Mahler
LAND får os til at falde lidt til ro og fornemme rødder og samhørighed i en hurtig verden.
Dem, der har oplevet LAND, fortæller om helt fantastiske oplevelser:
Nordea direktør Ole Bjerglund: Jeg vil gerne sige tak for sidst. Det var en fantastisk oplevelse. Vi har modtaget utrolig meget positiv feedback fra vores gæster for denne uforglemmelige aften.!!!
DLA-Piper partner Line Kjær: Jeg har i en god uges tid kæmpet med ondt i skulderen og nakken (spændinger). I går var magisk: Musik, lyd og film bragte mig i et helt andet gear, og jeg gik faktisk fra LAND-koncerten i en klart bedre version, end da jeg ankom’. Tusinde tak…’.
Nykredit Direktør Henrik Rasmussen: Fantastisk aften. Kæmpe ros til dig og hele holdet. Vi og vores gæster havde en rigtig god oplevelse. Jeg er blevet totalt LAND fan.!!
Centersalen
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 295 kr
Sted Centersalen
Pladser Nummererede pladser
Arrangør Pavillonen