Kærlig Hilsen H.C. Andersen

09. okt
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

09. oktober
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Kærlig Hilsen H.C. Andersen

Kærlig hilsen H.C. Andersen er en fængslende og rørende forestilling om kunst,
identitet og længsel. Det er ny dansk musikdramatik i et intimt portræt af en forfatter,
vi troede vi kendte.

Dette er historien om H.C. Andersen, som den ikke er blevet fortalt før.
I Kærlig hilsen H.C.Andersen lader vi den berømte forfatter fortælle sin egen historie på
en helt særlig måde. Alle ord i forestillingen er hans egne - fra digte, breve, dagbøger,
romaner, optegnelsesbøger og eventyr. Det er en intens og dramatisk fortælling, hvor H.C.
Andersen selv går bag masken og bag om den myte, han var så optaget af at bygge op. Hvor
han fortæller sin historie, som han så den, ufiltreret og hudløst ærligt.

Ingen anden forfatter skrev så auto- og selvbiografisk og blandede liv og digtning så meget
sammen som H.C. Andersen. Han trak vejret gennem sin fjerpen, han omsatte alt i sit liv til
kunst og omvendt. Men under denne kærlighedsaffære med digtningen og nomadelivet lå
ensomheden og længslen efter rødder og ægte kærlighed som et dybt og fundamentalt spor.
Forestillingen er også et vidnesbyrd om en væsentlig kommunikationsform, der er gået tabt
- brevskrivningen. Om hvad der sker med vores fælles historie i den digitale tidsalder, hvor
papiret er tomt og håndskriften glemt.

Lars Bom har bearbejdet teksterne i Kærlig hilsen H.C.Andersen til en
monologforestilling, og femten stærke sange med sjældne og ukendte digte af H.C.
Andersen udgør den musikalske kerne og er komponeret af de medvirkende.

Lars Bom spiller rollen som H.C.Andersen og bliver suppleret på scenen af Nicholas Kingo
på keyboard og harmonika, Eva Malling på kontrabas og Benita Haastrup på trommer.
Lars Bom instruerer forestillingen. Instruktør Moqi Simon Trollin er instruktionskonsulent,
og scenograf Marianne Nilsson er konsulent på scenografien.



Vi ses i Pavillonen

Centerssalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 250,- kr. / i døren 275,-

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 250 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen