Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
16. maj
kl. 15:00
Dørene åbnes 1 time før
16. maj
kl. 15:00
Dørene åbnes 1 time før
LIS WESSBERG feat. VERONIKA RUD Ny nordisk jazz med dybde, nærvær og klanglig poesi.
Trombonist Lis Wessberg og vokalist Veronika Rud mødes i et sanseligt musikalsk univers, hvor jazzens melankoli, nordisk lyrik og improvisation smelter sammen i en levende og bevægende koncertoplevelse. Med udgangspunkt i Wessbergs filmiske og atmosfæriske kompositioner skaber de to kunstnere et udtryk, der bevæger sig mellem det intime og det ekspressive – det skrøbelige og det kraftfulde.
Lis Wessberg har i mange år været en af Danmarks mest markante jazzprofiler og har høstet stor anerkendelse for sine udgivelser med bandet Yellow Map. Albummene Yellow Map (2021) og Twain Walking (2024) har begge fået femstjernede anmeldelser både nationalt og internationalt. Hendes varme, ekspressive trombonespil forener inspiration fra Miles Davis og Chet Baker med moderne lydlandskaber i stil med Talk Talk.
Veronika Rud er en Aarhus-baseret sanger og komponist, kendt for sin varme vokal, stærke tilstedeværelse og sin evne til at forene det melankolske og det legende. Hendes debut-EP fra 2024 har fået stor opmærksomhed og været i fast rotation på P8 Jazz. I samarbejdet med Wessberg tilfører hun en ny vokal dimension til det allerede rige klangunivers.
På scenen bakkes de op af et stærkt hold af nogle af Danmarks mest erfarne og karismatiske musikere:
Steen Rasmussen – piano
Jesper Thorn – bas
Jeppe Gram – trommer
Sammen skaber de en dybt engagerende koncertoplevelse med melodiske trombonelinjer, ekspressive vokale fortællinger og en stemning, der spænder fra det inderligt lyriske til det intenst medrivende. Lis Wessberg feat. Veronika Rud udgiver deres nye album In The Wake of Blue på April Records i foråret 2026.
Pavillonsalen, Cafeopstilling
Dørene åbnes 1 time før
Billetpris 195,- kr.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633.
Se mere
Pris 195 kr
Sted Pavillonsalen
Arrangør Pavillonen