Høj Sol over Aarhus

06. okt
kl. 19:00

Dørene åbnes en time før

06. oktober
kl. 19:00

Dørene åbnes en time før

HØJ SOL OVER ARHUS
En varm hyldest til musikken fra Smilets by

Glæd dig til efteråret 2026 og et brag af en hyldestkoncert, når MusicalDanmark åbner op for ”Miraklet i Århus” og skaber ”festivalstemning” i Pavillonen.

Efter de store succeser med 70’er hyldester, så som ”Candle In The Wind” og ”Se Venedig og dø” vender MusicalDanmark nu blikket mod hjembyen Århus.

HØJ SOL OVER AARHUS er en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra landets næststørste by i guldalderårene i 80’erne. Omdrejningspunktet i HØJ SOL OVER AARHUS er ”miraklet i Århus”. Den musikalske fortælling om de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. Selv fodbold! Det er fortællingen om hvordan Århus overhalede København, og blev Danmarks musikhovedstad, og hvad der siden skete, da byen forsvandt fra hitlisterne efter 90’ernes ankomst med nye musikgenrer mv. Med andre ord, en nærmest klassisk fortælling om storhed og fald.

I HØJ SOL OVER AARHUS kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre, og uden tvivl ende med, at alle vil med ”hjem til Århus”.

På scenen i HØJ SOL OVER AARHUS medvirker det efterhånden faste hold af suveræne sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Anne Kraglund, Lucas Hoang, Lene Nørrelykke og Anne Sofie Steen samt kapelmester Niels Rahbech.

Centersalen
Nummererede pladser

Dørene åbnes en time før
Pris inkl. billetgebyr 325,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris inkl. billetgebyr 325 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.