Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
03. nov
kl. 19:00
Dørene åbnes 18.30
03. november
kl. 19:00
Dørene åbnes 18.30
Fra 112 til Hospitalet – en dybtgående rejse ind i præhospitalet.
Foredrag med Maren Tarpgaard, arrangeret af LOF
Forestil dig en hverdag, hvor kedsomhed pludselig forvandles til kaos på blot 10 sekunder. Hvor du det ene øjeblik sidder afslappet i sofaen og ser en film, og det næste øjeblik skynder dig mod en akut syg patient.
Hvordan kan man håndtere skiftet mellem hvile og intens koncentration, gentaget flere gange om dagen, uden at blive mentalt udbrændt, er det muligt at bevare empatien gennem hele rejsen?
Maren Tarpgaard, fortæller om sin utrolige hverdag som læge på akutlægebilen og akutlægehelikopteren.
Det præhospitale arbejde er meget alsidigt, ikke to dage er identiske. Her møder man patienter i alle aldre, fra alle hjørner af landet og alle samfundslag. Her ser man alle former for skader, sygdomme og død.
Under en vagt på akutlægebil eller i akutlægehelikopteren bærer man altid en radio, klar til at rykke ud på blot få sekunder. Arbejdet foregår døgnet rundt, ofte under udfordrende forhold som trange pladsforhold, dårlig belysning, sparsom information om patienten samt begrænset udstyr tilgængeligt. Hjerteløberordningen har gjort at mange flere i dag overlever et hjertestop. På vagterne på lægebil og helikopter møder hun dagligt de dygtige hjerteløbere.
Patientbehandlingen finder sted overalt: I patientens eget hjem, i vejkanten, i nattelivet, på toppen af en vindmølle samt undervejs i helikopteren eller ambulancen.
Ofte må man finde kreative løsninger for at sikre den bedst mulige behandling. Beslutninger om behandling og visitation af patienter skal træffes hurtigt og baseret
på begrænsede oplysninger. Et stærkt og godt samarbejde mellem besætningen på ambulance, akutlægebil og akutlægehelikopter er altafgørende for kvaliteten af patientbehandlingen.
Maren Tarpgaard vil tage dig med ind i den spændende verden, der udfolder sig, når du ringer 112. Hun vil afsløre, hvem der tager telefonen og hvordan de vurderer den hjælp, der er nødvendig for hver enkelt patient. Du vil få indblik i præhospitalets ressourcer og hvordan de bedst muligt udnyttes for at opfylde målet om "Rette hjælp i rette tid til alle patienter."
Der vil blive delt historier om hjerteløberordningen og bemærkelsesværdige anekdoter fra særlige begivenheder. Måske vil du høre om, hvordan man agerer som både læge og dyrlæge i en og samme situation. Nok er emnet alvorligt, men der er også plads til morsomme oplevelser der giver trækken på smilebåndet.
Træd ind i en akutlæges verden, hvor hverdag og adrenalinfyldte øjeblikke smelter sammen til en unik fortælling om menneskeskæbner, liv og død.
Arrangør er LOF
Pavillonsalen
Dørene åbnes 18.30
Billetpris 95,- kr.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633.
Se mere
Pris 95 kr
Sted Pavillonsalen
Arrangør Pavillonen