14. sep
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18.00
14. september
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18.00
Foredrag v. Lisbeth Zornig: Sund og glad hele livet - om kroppens skraldemænd og skytsengle
Du kan være sund og glad hele livet – og forsinke din aldring. Ikke for at leve evigt, men for at få et langt og sundt liv med færre livsstilssygdomme. Men hvordan? Det korte svar er, at du skal aktivere kroppens skraldemænd og skytsengle – og stimulere din egen indre lykkefabrik. Lisbeth Zornig Andersen fortæller med humor og i øjenhøjde om nemme, lystfyldte og videnskabelige veje til at bremse aldringen og blive stærk, slank og glad - mens du samtidig kan nyde kaffen og æblekagen, og hvorfor ikke et godt glas vin. Det er ikke svært, bare man ved hvordan.
Lisbeth tager dig med på sin egen rejse mod fysisk og mental balance, som hun begyndte på efter en livskrise i form af en konkurs og med en usund barndom i bagagen. Lisbeth reducerede sin biologiske alder med 15 år, blev ti centimeter smallere om livet, genfandt den gode søvn, kom af med sin psoriasis og fik sit tigerdyrshumør tilbage. Blandt andet.
Lisbeth er din stifinder ind i en sundhedsjungle, der bugner af velmente råd, som nogle gange forvirrer, andre gange strider mod hinanden og ofte giver dårlig samvittighed. Hun deler her de metoder, der virkede for hende, og som gør det uoverskuelige overkommeligt - og indimellem helt sjovt. Og ja, hun deler også de kiksede forsøg.
I det populære foredrag ’Sundhed, selvværd og livskriser – eller Tigerdyrskuren’ fortalte Lisbeth, hvordan hun samlede sig selv op og genfandt sin fysiske og mentale balance. I dette foredrag fortæller Lisbeth om måder at holde fast og bremse aldringen for at blive ved med at være sund og glad – resten af livet. Altså det lange seje træk, der kan sikre livsglæde langt ind i alderdommen.
Hvordan? Kort sagt handler det om at aktivere kroppens vigtige skraldemænd og skytsengle, og udvikle vores egen indre lykkefabrik. Efter foredraget har du svaret.
Det får du blandt andet med dig:
• Forståelse for ’autofagi’ – altså hvordan kroppen under visse betingelser ’spiser’ og fjerner ubrugte og beskadigede celler og hvordan det skaber foryngelse
• Forskellige veje til, hvordan du stimulerer kroppens egen evne til at ’rydde op’
• Hvordan du skifter fra sukkerforbrænding til fedtbrænding – også kendt som ’ketose’
• Vejrtrækningsteknikker, der kan sænke aldring og beroliger nervesystemet – også kendt som ’alkalisk vejrtrækning’
• Hvordan du stresser kroppen ’passende’, så den bliver stærkere uden at få skader – også kendt som ’hormese’
• Konkrete og nemme tips til kost, søvn og bevægelse
• Konkrete greb til at højne humøret - hver dag
• Slides med pointer og links til uddybende materiale
Foredraget er for alle. Det kræver ikke forudgående viden. Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med foredraget ”Tigerdyrskuren” eller læst bestseller-bogen ”Zornigkuren”, så vil du her lære en masse nyt.
Foredraget bliver afviklet efter alle sundhedsmæssige forskrifter - og samtidig har vi en tryghedsgaranti: Hvis du ender med ikke at deltage i foredraget, uanset grund, får du mulighed for at bytte din billet til den digitale online-version af foredraget.
Arrangør: Soft talk
Unummererede pladser caféopstilling
Dørene åbnes kl. 18.00
Billetpris 245,- kr.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 245 kr
Sted Pavillonsalen
Pladser Unummererede pladser caféopstilling
Arrangør Pavillonen