Foredrag om 1994 og Dizzy Mizz Lizzy

15. maj
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

15. maj
kl. 19:00

Dørene åbnes kl. 18:00.

Arrangementet er afholdt

I samarbejde med Kysthotellet tilbyder vi fordelagtige priser på jeres overnatning. Enkeltværelse 595 kr. / Dobbeltværelse 795 kr.

Brug kampagnekoden: pavillonen

Foredrag om 1994 og Dizzy Mizz Lizzy

- årgangen der for altid forandrede dansk rock.

Det hele startede faktisk allerede i 1993 – helt præcist d. 30. april – da Dizzy Mizz Lizzy vandt over Kashmir i DM i Rock. Året efter var de to finalister – og flere andre nye danske bands - klar med pladeudgivelser – og alt var med ét forandret.

I år har Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede debutplade 25. års jubilæum. Jan Poulsen sætter ord på den særlige periode dengang og fortæller om Dizzy Mizz Lizzys forrygende karriere, når han kommer til Pavillonen onsdag den 15. maj 2019


At skrive ’soundtracket til en generation’ er blevet lidt af en kliché, men i tilfældet Dizzy Mizz Lizzy er der noget om snakken, for bandet var ubestridt Danmarks populæreste rockband i 1990’erne, hvor det med hits som Waterline, Silverflame, Glory, Love Is A Loser’s Game og 11:07 PM – alle skrevet af Tim Christensen – sad tungt på landets radiostationer.

Bandet satte salgsrekorder og dets to albums, Dizzy Mizz Lizzy og Rotator, solgte til platin i både Danmark og Japan, men alligevel gik de tre medlemmer hver til sit i 1998; bl.a slået ud af et umenneskeligt arbejds- og forventningspres, der gjorde drengedrømmen til et mareridt, inden de tre medlemmer var fyldt 23 år.

Jan Poulsen har fulgt bandet tæt siden gennembruddet i 1990’erne og med udgangspunkt i bogen Dizzy Mizz Lizzy. En drengedrøm fortæller han gruppens utrolige historie, sætter fokus på tiden i 90’erne, hvor vi også lærte navne som Kashmir, Inside the Whale og Psyked up Janis at kende. En periode der for altid forandrede den danske musikscene.

Jan Poulsen har også skrevet bøger om bl.a Sort Sol, Dansk punk, Eik Skaløe, David Bowie og senest om Iggy Pop.



Store Momme
Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:00.
Billetpris 60,- kr. / i døren 90,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 60 kr

Sted Store Momme, Pavillonen

Arrangør Pavillonen