24. aug
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18:00.
24. august
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18:00.
Arrangementet er desværre nødt til at flytte en ny dato.
Ny dato er den 24. august 2021.
Allerede købte billetter gælder til den nye dato.
Glæd dig til en unik aften i selskab med tre stærke og talentfulde kvinder med forfatter Leonora Christina Skov i spidsen. Den 22. april 2021 udkommer Hvis vi ikke taler om det, Leonora Christina Skovs længe ventede fortsættelse til den prisbelønnede erindringsbog, Den, der lever stille. Kort efter udkommer sangerinden og komponisten Kristina Holgersens nye album, der byder på et tekst- og musikunivers baseret på ord og stemninger i de to bøger, akkompagneret af Line Felding på cello og andre instrumenter.
De tre kvinder inviterer til en aften, hvor Leonora fortæller om skriveprocessen med Hvis vi ikke taler om det og bl.a. læser op fra de steder i de to bøger, der har inspireret Kristinas lydspor. Kristina giver et indblik i musikkens tilblivelse og fremfører numrene akkompagneret af Line på cello, guitar og autoharpe. Sammen åbner de op for, hvordan det er at arbejde som musiker og romanforfatter i et samlet udtryk og lukker publikum helt ind i hjertet af det kunstneriske samarbejde.
Den, der lever stille er indtil videre solgt i 145.000 eksemplarer, er bl.a. blevet belønnet med De Gyldne Laurbær og er købt til filmatisering af Regner Grasten Film. Den prisvindende sangerinde og komponist Kristina Holgersen har senest udsendt erindringsalbummet Ny start og har tidligere fortolket litteratur af blandt andre Helle Helle. Musiker og sangskriver Line Felding er bl.a. kendt for sine samarbejder med Cody, Dicte, Rumpistol, Monkey Cup Dress og en række teaterforestillinger.
Vi ses i Pavillonen
Centersalen
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 195 kr
Sted Centersalen
Pladser Nummererede pladser
Arrangør Pavillonen