Folkeklubben

19. mar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

19. marts
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19.00.

Arrangementet er afholdt

Pavillonen har været med i klubben helt fra starten – Folkeklubben. Helt fra den spæde start, hvor de få udvalgte mødte op til en meget intim Lyt Nytkoncert i Pavillonsalen. Sidst de besøgte Pavillonen var det en udsolgt sal, der fik lov at se dem ”brænde hele pisset ned” – som der blev sagt fra scenen. Nu kommer de på visit igen – og vi forventer at det bliver hedt!

Folkeklubben udsendte i efteråret 2020 deres femte album ’Børn Af Den Tabte Tid’ – opfølgeren til den kritikerroste ’Sort Tulipan’. Den nye plade behandler tiden som faktor – og om at vide, at hvis du virkelig vil se frem, må du se dig tilbage. Til februar besøger Folkeklubben, efter en historisk lang koncertpause, igen Pavillonen for at præsentere de nye sange såvel som det efterhånden omfangsrige bagkatalog, der tæller hits som ’Fedterøv’, ”Flammende hjerter”, ’Danmarksfilm’, ’Torben Ulrich’, ’Men Ikke Endnu En Vinter’ og ’Sort Tulipan’.

Børn Af Den Tabte Tid
At forestille sig, at de tre medlemmer i Folkeklubben – der nu udsender nyt album, drager på turné og i det hele taget er aktivt til stede i en hypermoderne nutid – har vandret lyslevende rundt i Danmark i 1987 – gået i skole, spillet fodbold, været en del af familie og samfundsstrukturer – dét er, i følge bandet, en vild tanke:

”Når vi kigger på vores opvækst i 80’erne på billeder eller ser klip fra datidens tv virker det som et fjernt og ukendt Truman-show: det er godt lavet, men det har intet med i dag at gøre. Og dog er det en del af os. Vi er børn af den tabte tid”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall, der tilsammen udgør Folkeklubben.

Og netop tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet – er omdrejningspunktet på det nye udspil; en plade som er skrevet på dén erfaring, at verden som du kender den, før du ved af det, er væk og borte for altid. Som dé skibe, der forliser uden at efterlade andre spor end falmede billeder.

Med dette femte album er Folkeklubben klar til at møde verden, hvordan end den har tænkt sig at tage sig ud. Klar til at udsende sit 5. album på 10 år. Klar til at spille for hvem og hvor det er muligt, når bandet atter tager på landevejen i 2022. For netop det er Folkeklubbens DNA, og således synes titelsangens afslutningsreplik uforvarende at gælde og slå med dobbelt kraft:

”Det er en ny tid. Og vi står i grunden lige der, hvor vi altid gerne har villet være.”

Vi glæder os til en aften, der får tiden til at stå stille, når Folkeklubben indtager Centersalen med større show, flere lamper og mere lys og dén umiskendelige gejst, der gør Folkeklubben til et af landets betydeligste liveorkestre.

Centersalen ståpladser

Dørene åbnes kl. 19.00.
Billetpris 325,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 325 kr

Sted Centersalen

Pladser ståpladser

Arrangør Pavillonen