Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
01. feb
kl. 14:30
01. februar
kl. 14:30
Fernisering lørdag d. 1. februar kl. 14.30
Fri entré inkl. et glas vin
Udstillingsperiode: 1. februar - 30. marts 2025
Mona Dam har en uddannelse fra Det Jyske Kunstakademi i Århus i 1985. Har desuden haft sit værksted på Sct. Pauls Kirkeplads i indre by i Århus siden 1985.
Hun arbejder med oliebilleder, men også collage indgår i hendes kunstneriske praksis. Oliemaleriet referer til mønstre og ornamenter fra henholdsvis den græske og orientalske verden. Fra sine mange Residence ophold i middelhavslandene har hun besøgt Athens og Roms tempelruiner, hvor fragmenter fra antikken ligger spredt rundt omkring. Særlig ornamenter fra de gamle sten har interesse. Fotos fra disse steder bliver integreret i maleriet, så den gamle verden og det moderne maleri mødes.
Efter et møde med den arabiske verden ved Alhambra i Spanien, bliver de geometriske/islamiske mønstre en del af hendes arbejder. De geometriske mønstre bliver bygget op af en koloristisk baggrund, hvorpå konstruktionen lægges med flerfarvede streger. Den spændende og undersøgende del af arbejdet ligger i opbygningen af mønstret, som bevæger sig i forhold til baggrundsfarverne. Nogle gange som tredimensionelle udtryk. Det samme motiv afløses af et nyt i nysgerrigheden af, hvad der sker, når baggrunden ændrer sig. Mønstre som bliver konstrueret, og som forbinder spiritualitet med videnskab og det universelle sprog, som geometrien indeholder.
Collager kan være brudstykker af arkitektur fra forskellige byer hun har haft ophold i, f.eks. Venedig og Barcelona. Collager er et miks af akvarel og sampling af fotos fra egne optagelser.
Arrangeret af Grenaa Kunst- og Musikforening
Foyeren – Fri entre
Se mere
Pris Fri entre
Sted
Arrangør Pavillonen