Fernisering IB-elever fra Grenaa Gymnasium

22. apr
kl. 17:00

22. april
kl. 17:00

Fri entre

Udstilling med IB-elever fra Grenaa Gymnasium

Fernisering onsdag d. 22. april kl. 17.00 
Fri entré inkl. et glas vin

Udstillingsperiode: 22. april - 24. maj 2026

Udstillingen viser et udvalg af værker fra IB elevernes eksamensudstilling på Grenaa Gymnasium i Visual Arts. I IB Visual Arts har eleverne udviklet deres kreativitet gennem eksperimenter med forskellige kunstneriske teknikker og udtryksformer. Eleverne har arbejdet undersøgende og kreativt med udgangspunkt i deres individuelle, kunstneriske interesser, og de har derigennem udviklet deres personlige, visuelle sprog.

Udstillingen er mere end en fremvisning af kunstnerisk talent – den giver indsigt i to års udforskning, eksperimentering samt personlig og kreativ udvikling. Værkerne repræsenterer hvordan eleverne har arbejdet indgående med forskellige medier, teknikker, mens de har forholdt sig til verden. På tværs af forskellige medier og kunstneriske tilgange præsenterer eleverne værker, der bl.a. undersøger temaer som flygtighed, personlig og kulturel identitet, tilhørsforhold, kropslige formationer, opvækst og overgang til voksenlivet, nostalgi og erindringer, det surreelle, og nutidens digitale virkelighed.

Værkerne afspejler, hvad der optager en gruppe af internationale unge i dag og deres ønske om at kommunikere idéer visuelt gennem kunst. Vi inviterer jer til at opleve disse værker – ikke kun som færdige produkter, men som et indblik i unge kunstneres sind: unge, som har turdet stille spørgsmål, tage chancer og udtrykke sig. Udstillingens udvalg af elevernes afsluttende værker er kurateret af Jette Lykke Jensen, underviser i Visual Arts på IB på Grenaa Gymnasium, og Line Lauesgaard Jensen, underviser i billedkunst og design på Aarhus HF & VUC og bestyrelsesmedlem i Grenaa Kunst- og Musikforening.

Udstillingen kan ses til og med søndag den 24. maj

Arrangeret af Grenaa Kunst- og Musikforening

Se mere

Pris Fri entre

Sted

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.