ENSEMBLE MidtVest

23. nov
kl. 19:30

Dørene åbnes kl. 18:30.

23. november
kl. 19:30

Dørene åbnes kl. 18:30.

Arrangementet er afholdt

Elleve prisvindende individualister fra nogle af verdens bedste konservatorier danner tilsammen Ensemble MidtVest.

De formidler et bredt repertoire af klassiske kammermusikværker på internationalt niveau, så det er musikere fra den allerøverste klasse, der gæster Grenaa til november.
Ensemble MidtVest blev etableret i 2002, og består af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist. Ensemblet holder til på HEART – Herning Museum of Contemporary Art, som både huser prøvelokaler og koncertsal.

Ensemblet forstår den klassiske musik som en levende tradition, der er forankret i fortiden, men som samtidig er lige så relevant i dag, som den har været i århundreder. Det er derfor ensemblets målsætning at gøre de sidste 500 års musik tilgængelig for det 21. århundredes publikum. For at opfylde dette mål præsenterer ensemblet ikke blot et repertoire med klassisk kammermusik, men arbejder også med improvisation såvel som barok og tidligere klassiske værker. Ambitionen er at udvikle et fælles, unikt musikalsk sprog, hvor grænser mellem stilarter og genrer ikke eksisterer, og hvor intuitionen, samspillet og kreativiteten styrkes. I den forbindelse har jazzmusikeren Carsten Dahl været tilknyttet som kunstnerisk konsulent for ensemblet siden 2007.

Ensemble MidtVest spiller ca. 100 koncerter om året i ind- og udland og har bl.a. optrådt i Carnegie Hall i New York, Nordic Museum i Seattle, Kings’ Place i London, såvel som på Musikfestspiele Mecklenburg-Vorpommern, Rio International Chamber Music Week og Mantova Chamber Music Festival i Italien.
Ensemble MidtVest har indspillet over 20 CD’er. Indspilningen af Mozart og Brahms klaverkvartetter har tidligere vundet DRs P2-Prisen for årets bedste danske CD-udgivelse.

Arrangører:
Pavillonen og Grenaa Kunst- og Musikforening

Vi ses i Pavillonen

Centersalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 18:30.
Billetpris 220,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 220 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen