Duoen Anna Maria Wierød og Jakob Bangsø

22. feb
kl. 14:30

Dørene åbnes kl. 14.00

22. februar
kl. 14:30

Dørene åbnes kl. 14.00

GENKLANGE
Duoen Anna Maria Wierød, sopran, og Jakob Bangsø, guitar, præsenterer en stemningsfuld koncert med dansk poesi. Aftenens hovedværk er skrevet til specielt til duoen af Ole Irenæus Wierød: 8 sange op. 41 med tekster af de to danske poeter fra det 19. århundrede, Ingeborg Maria Sick (1858-1951) og Jenny Blicher-Clausen (1865-1907).
Hvem er stærkest: døden eller kærligheden? Hvorfor kan man le, selvom man ved, at man snart skal dø? Hvad længes vildanden efter, når den flakser mod himlen? De to kvindelige poeter reflekterer over mennesket, kærligheden, livet og døden i otte digte med en svag duft af religiøs eftertanke, samlet og oversat til musik for sopran og guitar af den nyligt afdøde komponist Ole Irenæus Wierød (1953-2024).

Programmet spædes op med klassiske, danske sange arrangeret af duoen, der er tilpasset årstiden.

Anna Wierød og Jakob Bangsøs samarbejde går mere end ti år tilbage til konservatorietiden. Sammen har de spillet et utal af koncerter, hvor de har fortolket renæssance og barok, lieder, nykomponerede værker tilegnet deres duo, og på det seneste især har fundet stor glæde i at vække den danske sangskat til live gennem egne fantasifulde fortolkninger. Begge musikere har et særdeles omfangsrigt virke som solister bl.a. med flere af landets (og udlandets) symfoniorkestre, og begge har modtaget adskillige priser, herunder Den Unge Elite og Leonie Sonnings Talentpris.

Caféen i Pavillonen åbner kl. 14.00 hvor der vil være mulighed for at købe kaffe/te, vin, øl, vand og snacks & chokolade

Arrangør: Grenaa Kunst- og Musikforening.

Pris:
125 kr. for medlemmer af Grenaa Kunst- og Musikforening
200 kr. for øvrige.

Dørene åbnes kl. 14.00

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Pavillonsalen caféopstilling

Se mere

Pris 200 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.