Chuck Berry Tribute - Mike Andersen, Billy Cross, Mek Pek m.fl.

01. feb
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

01. februar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Hold fast det bliver fedt. Begejstringen er stor i Pavillonen over nu endelig at kunne offentliggøre denne super eksklusive aften, med et stjernehold af musikere, der hylder en af Rockmusikkens helt store til THE CHUCK BERRY TRIBUTE. På listen af prominente gæster er intet mindre end Mike Andersen, Billy Cross, Ester Brohus, Michelle Birkballe og Mek Pek på samme scene som solister foran det 8 mand store backingband, The Hail Hail Rock’n’roll band med horn-sektion og korpiger... det her bliver endnu en meget stor aften for Pavillonen og Grenaa Udtaler Jesper Jul – Direktør for Pavillonen.

D.18 marts 2017 mistede vi en af verdenshistoriens største rock’n’roll musikere, da 90 årige Chuck Berry åndede ud for sidste gang i sit hjem i Wentzville, Missouri. Ingen kunstner har været vigtigere for udviklingen af rockmusikken end Chuck Berry, og han er efter manges mening, den bedste sangskriver og performer indenfor genren. Antallet af musikalske signaturer og riffs er enestående. Langt de fleste musikere har spillet hans sange og hvor ville bands som The Beatles og The Rolling Stones havde været, hvis det ikke havde været for Chuck Berry?
Maybellene - Johnny B. Goode - Rock’n’roll Music - Little Queenie - Roll Over Beethoven - Sweet Little Sixteen - You never Can Tell - Nadine - Memphis, Tennessee - Carol…… og bunkevis af andre perler rystede han ud af ærmet, primært i 1950’erne, men også i 60’erne og 70’erne. Chuck Berry var den største!.
Med inspiration fra den legendariske koncert film “Hail, hail Rock’n’roll” hvor Keith Richards havde samlet et super hold af musikere og solister for at hylde mesteren - rockmusikkens mest betydningsfulde sangskriver og performer.
Som backing for de 5 solister står The Hail, hail rock’n’roll band. Et band som også spiller under navnet Shaky Ground - kendt som backing band for bl.a. Henning Stærk, Henning Kvitnes, Link Wray og Dan Baird - et af dansk rockmusiks mest succesfulde backing bands. Bandet var yderlige bag Henning Stærk hit albummet Dreams to Remember på samvittigheden, også et af de bedst sælgende.

Medvirkende:
Mike Andersen: vokal og guitar
Billy Cross: vokal og guitar
Ester Brohus: vokal
Michelle Birkballe: vokal
Mek Pek: vokal og kontrabas

The Hail, hail rock’n’roll band:
Jan Mols: guitar og vokal
Erik Lodberg: trommer
Jakob Skytte: bas
NO Thorning: keys
HC Erbs: trompet
Ulrik Bust: saxofon
Zenia Madsen: kor
Susanne Kristensen: kor


Vi ses i Pavillonen

Centersalen Ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris Ståplads 285,- kr. Siddeplads 325,- kr. / i døren ståplads 310,- kr. Siddeplads 350 ,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 250,- kr. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris Ståplads 285 Siddeplads 325 kr

Sted Centersalen

Pladser Ståpladser

Arrangør Pavillonen