Benny - Livet er ikke det værste man har

21. nov
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

21. november
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Benny - Livet er ikke det værste man har

En humoristisk og glædespredende cabaret hvor man lærer Benny Andersen som person og hans uimodståelige viser bedre at kende.

Benny Andersen var et spændende menneske – både som digter, komponist og person – med mange farver og nuancer, både lyse og mørke, milde og vilde!

Hans digte og viser er fyldt med humor og humanisme, finurligheder og overraskelser. Og når vi kalder ham for vores nationaldigter, skyldes det jo netop, at han så glimrende forstod, at skrive om at være menneske og dansker – og vi dermed kan spejle os i hans værker og blive klogere på os selv og hinanden.

Med ”BENNY” lader vi publikum se vores mest populære digter og hans eminente viser gennem nye briller.

Cabaret’en er bygget kronologisk op om Benny Andersens liv og karriere – i høj grad fortalt gennem hans egne erindringer, prosastykker og digte.

Vi viser ham og hans kunst fra mange sider - ”under begge øjne” som han selv skriver – og tegner dermed et sprudlende, inspirerende og helstøbt billede af vores nationaldigter.
De skønne og kraftfulde viser fletter sig om og ind i fortællingen – og vi synger dem, så man rent faktisk kan høre de fantastiske tekster.

Cabaret’en indeholder bl.a. viserne: Svantes lykkelige dag, Rosalina, Verdensborger i Danmark, Hymne til skørheden, Lille sang til Nina, Svantes drikkevise, Bjørnen vågner, Vennesang, Barndommens land, Hilsen til forårssolen, Svantes svanesang, Go’ nu nat og Tidseltango.



Vi ses i Pavillonen

Centerssalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 150,- kr. / i døren 175,-

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 150 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen