Baseløs - LYT NYT

16. sep
kl. 20:00

Dørene åbnes en time før.

16. september
kl. 20:00

Dørene åbnes en time før.

Arrangementet er afholdt

Baseløs

Baseløs er lyden af pop-excentrisk ‘indie’, når det er bedst. Baseløs’ spændende og fængende lyd er både personlig, drømmende og energisk - og formår at tage publikum med på en rejse, samt lade energien folde sig ud. Baseløs er en cocktail, som blander den håndspillede indierock lyd med moderne og poppede produktion og sangskrivning. Bag bandet, Baseløs, finder man fem musikere, som ikke kun er dygtige sangskrivere og producere, men nyder at sætte deres eget, nytænkende præg på dansk popmusik. Hermed skabes sange, som kan tages og føles på, gennem sangenes detaljerigdom og dynamiske energi. Baseløs har ved deres tre første udgivelser oplevet stor succes. Du har nok stødt på Baseløs i radioen, læst om dem på GAFFA eller hørt dem på din egen yndlings-playliste på Spotify. I starten af 2023 udgav Baseløs ’Problem’, som efterfølgende kom i rotation på P4. Efter en mindre danmarks turné i 2022, kvitterede GAFFA med 4 stjerner for deres show på Radar, Aarhus, og skrev følgende: De fleste gange, når man sætter et nyt stykke musik på, skal der lige et par gennemspilninger til, før man for alvor mærker, hvordan tekst, melodi, opbygning, vokal og instrumenter smelter sammen til en gryderet af kvalitet. Ved Baseløs lover vi, at det sker inden for de første få sekunder. Baseløs er fem unge musikere fra Aarhus, som i skrivende stund blot har udgivet to singler, “Helt til København” og “Smuk nok”. To numre af vanvittig høj kvalitet, hvor førstnævnte er noget nær et mesterværk. Forsanger Laura Blem Vinkler har en gennemtrængende stemme, som kan mærkes lige i hjertekulen, og den bakkes op af rockinspirerede guitarer og en fængende rytmesektion. Det er den perfekte balance mellem højtflyvende og jordnært. Det er alternativt pop omfavnet af det danske sprog, hvor teksterne er legende og fortæller historier om kærlighed og ungdommen.

Pavillonsalen, caféopstilling.

Dørene åbnes en time før.
Billetpris 150,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 150 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen