SMOKIE

02. maj
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

02. maj
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Dette bliver stort i Pavillonen i Grenaa. Et af de helt store bands der har markeret sig i hele verden gæster os her hvor vores normalt ellers store scene bliver beskeden i denne sammenhæng. Et verdens navn hvor du helt roligt kan glæde dig til en aften fyldt med hits og nostalgi.

Bandet vil gerne tilbage...
Sidst de var i Pavillonen for år siden var det en kæmpe succes, fantastisk stemning og fantastisk publikum. Koncerten blev hurtigt udsolgt og en del måtte gå forgæves. Bandet vil derfor gerne tilbage til Grenaa til et fedt publikum og samtidig give muligheden til de der ikke kunne få plads ved sidste gang.

Verdenskendt
At være såkaldet Rock’n’Roll survivors er en bedrift i sig selv. At være et af Europas bedste live bands nu 40 år senere er helt fantastisk – men stadig at være så entusiastiske, aktuelle, tilstede og fuldstændig forelsket i musikken er intet mindre end et mirakel. Miraklet hedder Smokie og kommer fra Bradford, Yorkshire i England.
Vi kender alle singlerne "If You Think You Know How to Love Me", "Don't Play Your Rock 'n' Roll to Me", "Lay Back in the Arms of Someone", “Needles & Pinns”, “Oh Carol”. Og naturligvis Deres største singel hit "Living Next Door to Alice.
Smokie har i mange år haft et særligt forhold til Danmark – og har spillet utallige koncerter både på danske festivaler og udendørs arenaer. Nu tager de endelig på en ”teater-tour” og spiller indendørs koncerter. Og vi er virkelig glade og stolte over at Pavillonen er på listen over udvalgte spillesteder.

Eksklusiv koncert i Pavillonen
Koncerten med Smokie i Pavillonen er helt speciel da de i har de sidste mange år kun spillet på store festivalscener. Vi har overtalt dem til at spille i Pavillonens hyggelige rammer, så vi nu helt eksklusivt kan præsentere dem i det mørke og intime koncert rum hvor showet kommer helt til sin ret og du kan komme helt tæt på bandet og samtidig er det den eneste mulighed i østjylland for at høre bandet…

Vi ses i Pavillonen

Centersalen Ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 305,- kr. / i døren 330,-
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 270,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 305 kr

Sted Centersalen

Arrangør Pavillonen