17. aug
kl. 17:00
17. august
kl. 17:00
I samarbejde med Kysthotellet tilbyder vi fordelagtige priser på jeres overnatning. Enkeltværelse 595 kr. / Dobbeltværelse 795 kr.
Brug kampagnekoden: pavillonen
Fernisering Kunstudstilling: Anette Hoff-Jessen og Uffe Christoffersen onsdag d. 17. august kl. 17.00
Fri entré inkl. et glas vin
Udstillingen kan ses i Pavillonens åbningstid til og med 14. september
I Pavillonen er vi stolte af at præsentere en enestående dobbeltudstilling med kunstnerparret Uffe Christoffersen og Anette Hoff-Jessen. Parret har malet sammen i mere end 50 år, og lige så længe delt et liv, hvor kunsten har været omdrejningspunktet og den livgivende åre. Fælles for deres billeder er det ekspressive og eksperimenterende maleri, med farven som det væsentlige.
Uffe Christoffersen har en stil og et motivvalg i sine tigre, som gør ham til en af de lettest genkendelige kunstnere i den danske kunstverden.
Annette Hoff-Jessen er især kendt for sine mange malerier af ansigter og masker – en dobbelthed, som ligger gemt i ethvert menneskes ansigt mere eller mindre udtalt. Malerierne kredser om forholdet mellem masken og menneskets sande ansigt. Hvornår er ansigtet en maske, som vi viser omverden, og som kan bruges for at holde verden på afstand. Hvornår er ansigtet et autentisk udtryk – den ægte vare?
Foyeren – fri entré.
Se mere
Pris Fri entre
Sted Foyeren
Arrangør Pavillonen