Fernisering Marianne Thingholm

27. jan
kl. 15:00

27. januar
kl. 15:00

Arrangementet er afholdt

Marianne Thingholm

Fernisering lørdag d. 27. januar kl. 15.00
Fri entré inkl. et glas vin

Udstillingsperiode: 27. januar - 25. februar

I min praksis arbejder jeg i flere spor. Til udstillingen vil jeg hovedsagelig vise:

FLORAL DIPLOMACY

I blomstermalerierne, som man vel kan kalde semiabstrakte, er jeg undertiden inspireret af det barokke hollandske blomstermaleri. Den overvældende buket der breder sig ud på hele billedfladen. Fra mørket og frem i lyset. Jeg inspireres af kompositionen og maler frit derfra. I andre malerier har jeg uddraget blomstermotivet fra en større opstilling så at sige, nemlig “Statsbesøg”. Her præsenteres blomsterne i kæmpe opsatser, centralt placeret mellem statsledere eller blomsterne fungerer som en ramme omkring begivenheden. Jeg zoomer ind og forenkler- fortolker.

MAGTENS RUM

Når den politiske elite mødes til forhandling, underskrivning af aftaler mv. står verdenspressen klar til at knipse. For et øjeblik inviteres vi med ind i magtens maskinrum. Det er disse øjebliksbilleder jeg er optaget af. Som en lind strøm bliver der lagt nye billeder på nettet af disse møder, ligesom de historiske stadig findes. På en måde har de ikke forandret sig meget gennem tiderne, disse ultra-iscenesatte magtens rum. Jeg har arbejdet med at få hele sceneriet med. Fra statsledere til tapet til tjenere tilbagetrukket i billedet. I de nyeste malerier uddrager jeg detaljer og arbejder med et mere forenklet udtryk.

Se og læs mere på Marianne Thingholms hjemmeside

Arrangeret af Grenaa Kunst- og Musikforening

Foyeren – Fri entre

Se mere

Pris Fri entre

Sted Foyeren

Arrangør Pavillonen