BAAL

31. jan
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

31. januar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Bandet BAAL var ankerholdet i den helt fantastiske og mindeværdige David Bowie tribute vi havde i Pavillonen i forbindelse med indledningen af kulturbyåret 2017. Hvem husker ikke Bjørns fantastiske version af Bowieklassikeren ”Life on Mars”. Nu er de tilbage på scenen hvor de er allerbedst for at fejre bandets 25 års fødselsdag ….endda med spritnyt materiale….

Det er næsten 10 år siden at Baal sidst udgav et album.
Siden da har de været lukket ned indtil forrige år, hvor de spillede en række udsolgte koncerter i forbindelse med 20 års jubilæet for deres albumdebut “Sensorama” fra 1996.

Baal mødtes i et sommerhus i Sverige allerede i 2014 for hyggens skyld og fik lavet en masse skitser, men tiden gik og forsanger Bjørn Fjæstad havde travlt med et soloalbum der skulle udgives året efter.

De mødtes så igen sidst år i et sommerhus i Melby og igen i starten af i år mødtes de i Korinth på Fyn, hvor de arbejdede videre.

Ud af disse produktive møder komme en masse materiale som bandet nu går i studiet for at indspille. Det munder ud i en række udvalgte sange, som ender med at blive til et nyt album fra Baal – det første i 10 år. Det er sat til at udkomme i januar 2019 med en efterfølgende turné rundt i landet, der samtidig markerer de 25 år for Baal.

Sangskitserne lyder af en tilbagevenden til det oprindelige, deres storladne rock som de blev kendt for fra starten.
Bandet føler at tiden er inde til at bringe det gamle med ind i en opdateret version af orkestrets lyd.


Diskografi :
1996 Sensorama
1997 Live – Officiel Bootleg
1998 Karaoke
1999 Funtex
2002 The Supreme Machine
2005 Do You Come With Special Features
2008 Behind Your Echoes
2019 tba

www.facebook.com/Baalmusic/

 

_____________________________

 

Support: She's a Sailor

Trofaste gæster af huset vil muligvis huske dem som et af højdepunkterne i LYT NYT programmet foråret 2017.
Der er et sjældent set og internationalt snit over det nye danske indiepop-orkester She’s a Sailor. Debutsinglen "Beautiful" udkom i april 2016 og har flere gange kunnet bryste sig af titlen som den mest spillede sang på DR P4.
She’s a Sailor er dannet i 2015 af de to Viborgmusikere Jesper Vindberg (vokal og guitar) og Thomas Albrechtsen (keys og vokal) og bygger på deres mangeårige venskab og fascination af farverige og teatralske kunstnere som Ray Davies (The Kinks), Brian Wilson (The Beach Boys), Scott Walker, The Zombies samt det mere nutidige The Divine Comedy.

Orkestret blev komplet i 2016, da trommeslager Jesper Svane efter et par koncerter som gæstemusiker trådte til som fast medlem. 
Således er She’s a Sailor også klar til at indtage verden iført iørefaldende sange, skarpe vokalharmonier og fantasifulde arrangementer. På scenen flankeres de af bassist, trompetist og lejlighedsvist strygere. 

_____________________________



Pavillonsalen
Ståpladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 200,- kr.
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 200kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen