Preben Elkjær - Danmarks målkonge nr. 1

24. maj
kl. 19:00

Dørene åbnes en time før forestilling.

24. maj
kl. 19:00

Dørene åbnes en time før forestilling.

Elkjær kommer til Grenå!

MOD TIL er stolte af at kunne præsentere en sand ildsjæl indenfor fodboldens verden, nemlig Preben Elkjær!

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980'erne. Derudover var - og er - han noget af det mest danske, man kan forestille sig på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe - uden sammenligning, i øvrigt!

Så kom og deltag i dette helt eksklusive foredrag, som byder på gode og nostalgiske minder fra 80´erne, hvor hele Danmark var ramt af fodboldfeber.

Torsdag d. 24. maj 2018 kl. 19.00-20.45 hos Pavillonen I Grenå

Foredrag: Mit liv som Elkjær
Preben Elkjær var verdens bedste angriber i midten af 1980’erne og vel nok den bedste forward, der nogensinde er født med dansk pas.
I dette foredrag tager han tilhørerne med på en tour de force gennem 1980’er-landsholdets gennembrud og storhedstid, men han fortæller også ærligt og direkte om presset, forventningerne, opture og nedture – alt sammen krydret med det velkendte glimt i øjet.

Preben Elkjær spillede 69 A-landskampe for Danmark, og scorede i alt 38 mål i den rød/hvide-trøje. I 1984 blev han kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark

De fleste voksne danskere har en idé om, hvad Elkjær er for én – men måske får tilhørerne revideret den opfattelse efter mødet med Preben, der i showet interviewes af journalist og forfatter Peter Sloth.”

Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Mit liv som Elkjær” der udkom i november 2012.
Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle og danskere som har haft MODET til at forfølge og at realisere deres drøm.

Centersalen - Nummererede siddepladser

Dørene åbnes en time før forestilling.
Billetpris 289,- kr. / i døren 289,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 289 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede siddepladser

Arrangør MOD TIL