Northern Assembly

16. mar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

16. marts
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

NORTHERN ASSEMBLY

Northern Assembly spiller poetisk folk-musik, og lyden er inspireret af blandt andre Mumford and Sons, Bon Iver og Ben Howard. På den danske scene følger de smukt i tråd med flere af tidens folk-navne som Jacob Dinesen, The Rumour Said Fire og Jonah Blacksmith. Så hvis du er er til en eller flere af disse kunstnere bør du helt klar ikke misse denne koncert.

Hvad udgør en nordisk forsamling? Er det nordlige stednavne angivet på nogle fødselsattester? Eller er det i virkeligheden mere en sindsstemning bedst udtrykt gennem lyrik og sang.

Dette spørgsmål forsøger folk-kvartetten Northern Assembly at svare på med fængende historier om rodløshed og medrivende, livsbekræftende toner, som nok bedst kan beskrives som “rootless folk”.

For Northern Assembly er ikke baseret på nogen bestemt musikalsk tradition, men snarere en længsel efter at finde et sted at kalde hjem. Selvom hjemadressen i øjeblikket siger “Danmark”, har de to sangere og storytellere i Northern Assembly, Dina Dánialsdóttir og Andreas Bevan, rejst vidt og bredt og spenderet nogle af de vigtigste barndomsår i steder som Afrika, England, Norge og Færøerne. Dette har medført, at begge altid har haft følelsen af ikke rigtig at høre hjemme, hvilket de har erfaret, kun kan dulmes gennem musikken.

Sammen med trommeslager Jens Hedegaard og kontrabassist Jesper Smalbro, som i øvrigt har deres rødder solidt plantet i den jyske muld, fandt de sammen en måde at give afløb for deres følelser på i Northern Assembly.

Og tingene er stille og roligt begyndt at ske for det lovende, danske folk act. Udsolgte shows og festivalbesøg på bl.a. Tønder Festival har samlet et dedikeret, nationalt følge. Ligeledes har to overbevisende optrædener på Spot Festival tiltrukket opmærksomhed fra det store udland, som nu endnu engang kalder på Northern Assembly. Finder de nogensinde hjem igen?


Pavillonsalen
Unummererede siddepladser ved caféborde

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 150,- kr. / i døren 175,- kr.
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 120,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633


Se mere

Pris 150 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen