Jonah Blacksmith Trio

03. feb
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

03. februar
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv-mands-ensemblet Jonah
Blacksmith, drager i februar 2018 på en intim trio-tour rundt i landet med et til
anledningen nedbarberet setup. Til gengæld bliver der ikke skruet ned for hverken gode
sange, hygge og nærvær, eller for skæve anekdoter og ditto smil.
Den for nyligt afsluttede sommertour har høstet store anmelderroser, hvor både
Politikens Kim Skotte, BT’s Jan Eriksen og Gaffas Ole Rosenstand Svidt alle har
kvitteret med henholdsvis 5 hjerter (Komos Festival), 5 stjerner (Tinderbox) og 5
stjerner (Tønder Festival) Bandet aflagde desuden Canada besøg i juli måned og spillede
bla. legendariske Winnipeg Folk Festival og Vancouver Folk Festival med såvel stor
publikumsopbakning som rosende ord til følge.
Hvor end scenen er i Vancouver eller i Vanløse fornægter det Thy’ske ophav sig ikke i
den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til
bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby. Her dannede diverse strengeinstrumenter,
klaver og harmonika så ofte i barndommen den musikalske ramme for
samværet med børn såvel som børnebørn. Sangene fra bandets to albums taget ligeså
afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem
man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.
Det selvbetitlede album Jonah Blacksmith, som udkom i februar, har opnået massivt
airplay - ikke mindst på P4, hvor singlerne Once You Love og Daughter Of Jonah har
været i daglig rotation. Disse og mange andre sange vil komme under kærlig behandling,
og kan altså til februar opleves ‘triofiseret’ rundt i kongerigets afkroge.

Pavillonsalen
Unummererede sidepladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 200,- kr. / i døren 225,- kr.
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 150,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 200 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen