Ingen Panik - Live comedy Tour

05. okt
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

05. oktober
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Lyby, Kopernikus og Berthelsen bliver endnu mere skøre i nyt live comedy show –
LIVE COMEDY TOUR 2017 - ”Ingen Panik!”

Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen fra Klassefesten kan til efteråret opleves sammen igen. Denne gang i ”Ingen Panik!”, et live comedy show, der klæder dem af - igen, vil nogen måske tænke - men her uden at gemme sig bag roller og facader. Det bliver showet, hvor de tre skuespillere og komikere træder i karakter som sig selv. Og ligesom de mange andre gange vi har oplevet dem sammen, kan det kun gå galt, rigtig galt på den rigtig sjove måde.

Det bliver et grænseoverskridende morsomt show uden nogen fjerde væg, hvor publikum skal forberede sig på at komme meget tæt på. For der bliver ikke lagt nogen fingre imellem, lover de om showet, der afslører det endnu mere skøre liv bag de skøre roller.

Lyby, Kopernikus og Berthelsen har været venner siden de begyndte på skuespiluddannelsen for mere end 25 år siden. Sideløbende har de alle markeret sig som nogle af landets mest anerkendte og populære skuespillere inden for hele spektret fra drama til komedie. Sammen har de kunnet opleves i Panik fra 2007, i Tre Lede Stjerner fra 2010 samt i filmene Klassefesten 1,2 og 3, der tilsammen har solgt mere end 1,6 millioner billetter.

Netop spændvidden i deres kunstneriske udtryk kombineret med deres fine fornemmelse for hinanden er det, der gør dem så utroligt sjove sammen. De formår at udspille de mest vanvittige situationer, så de virker troværdige, og kan på et splitsekund vende alvor til humor, så man vrider sig af grin.

”Ingen Panik!” bliver mere af dét og oplevelsen af den “ægte vare”. For denne gang gør Lyby, Kopernikus og Berthelsen sig selv til ofre for morskaben, når de udleverer deres livsvisdom på scenen med et teatralsk lag og et yderst komisk twist.

Premiere den 30. august 2017 på Bremen Teater, København

Vi ses i Pavillonen

Centerssalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 360,- kr. / i døren 385,-
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 300,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 360 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen