Hit med 80'erne

20. apr
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

20. april
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Sidste år var jubilæumsår for Danmarks mest populære 80’er-orkester. 25 år på landevejen blev fejret på behørig vis – og publikum var i den grad med på løjerne. Jubilæums-turneen betød samtidig at vi her i Pavillonen solgte billetterne på rekordtid. Kun 13 dage tog det at sælge samtlige billetter.

Nu er 25 blevet til 26. Og succesen fortsætter. Hit med 80’erne er klar til endnu en tur rundt i landet med sangene fra det, der bliver kaldt danskrockens guldalder. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her 30 år efter.

Det var dengang, der blev solgt plader – ja, det hed det dengang – i hundredtusindvis. Altså pr. album. Dengang orkestrene på hitlisternes øverste pladser hed Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Rocazino, RayDeeOhh, TV2, News – fortsæt selv listen. Dengang Ecco-sko og pastelfarvede habitjakker var det, der vel i dag ville blive kaldt mega nice.

Og dengang der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Men det var der så vist alligevel, viste det sig…

Til sidst faldt Berlinmuren, fodboldlandsholdet falmede, og hjemme i stuen kom CD-afspilleren til. De danske 80’er-ikoner blev afløst af andre på toppen af poppen.

Så er det godt, at Hit med 80’erne tager dig med tilbage. Orkestret spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt.


Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar
Marianne Lewandowski, vokal / kor / percussion
Brian Bannerholt, guitar
Søren Møller, keyboards / kor
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer


Vi ses i Pavillonen

Centerssalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 210,- kr. / inkl. 80'er buffet 395,-

Max. 10 billetter pr. kunde
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 210 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen