Erik Clausen -Fra Den Ene Hjernehalvdel - Til Den Anden 2.0

12. sep
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

12. september
kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 19:00.

Arrangementet er afholdt

Erik Clausen er tilbage

I efteråret måtte Erik Clausen desværre aflyse alle foredrag efter en hofteskade. Også det hos os i Pavillonen.
Men cirkusheste kan ikke holde til at være væk fra manegen for længe - og nu er Clausen klar til at tage ud i landet igen.

Vi er rigtig glade for at Pavillonen også i denne omgang er med på listen.

_____________________________________________

Velkommen ombord i Erik Clausens højt flyvende univers.

Nu spreder vi vingerne ud og tager en tur ud i gøglerens verden, hvor han vender alle ting på hovedet. Om ikke andet, så vender han tingene på vrangen. Stiller spørgsmålstegn ved den stærkt opreklamerede normalitet. Stiller lighedstegn mellem mænd og kvinder, absolut til kvindernes fordel, når Erik Clausen gennemgår hvordan Vorherre havde det, da han skabte henholdsvis manden og kvinden.

Det er et talkshow på fuld speed, (glem alt om "ældrebyrden"). Her er det Erik Clausen med sin lange livserfaring der øser forskellige anekdoter ud over jer med risiko for humoristiske bivirkninger og risiko for at du kan kende dig selv, mand eller kvinde, ung eller gammel.

Fra den ene hjernehalvdel til den anden, går ud på at forene de to halvdele der normalt lever adskilt. Som et par i en separation, som et par i en total krise, som et par der hele tiden er i terapi. Ja, prøv at få fantasien forenet med det praktiske. Det er Clausen på slap line (meget slap).


Vi ses i Pavillonen

Centerssalen Nummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 195,- kr. / i døren 225,-
UNGBILLET - under 22 år i forsalg kr. 150,-. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 195 kr

Sted Centersalen

Pladser Nummererede pladser

Arrangør Pavillonen